AARON RODGERS OG PRESSET I GREEN BAY

Efter high school var de store skoler ikke interesserede i ham, han blev forbigået i toppen af draften, og han stod tre år i skyggen af Brett Favre. Men det er fortid nu. I dag er Aaron Rodgers definitivt en af NFL'S største stjerner, men hvor stor?

Canton, Ohio, august 2034. Selv den stjernebesatte nattehimmel over Tom Benson Hall of Fame Stadium synes at holde vejret. I snart tre timer har de mere end 20.000 tilstedevaerende klappet og grint, hujet ekstatisk og graedt dybtfølte glaedestårer i anerkendelse af den gruppe af udvalgte spillere, som i år modtager sportens største aere og indsaettes i Pro Football Hall of Fame. Men nu stiger stemningen umiskendeligt. Det er øjeblikkene inden aftenens sidste indslag, og ingen, fra forreste til bageste raekke, er i tvivl om, at dette ikke bare er aftenens højdepunkt, men også et helt saerligt kapitel i NFL'S historie, som nu skal skrives. For spilleren som om lidt skal afsløre sin buste og holde takketale er Aaron Charles Rodgers. Det er fem år siden, at han trak sig tilbage i en alder af 45 år efter 25 saesoner i ligaen som quarterback for Green Bay Packers med et vaeld af statistikker og rekorder, som er både enestående og ufattelige, og efter al sandsynlighed aldrig vil blive overgået. Han er den første quarterback til at spille så laenge, men det er alt andet lige måden, han spillede på, helt til sidste kamp, som er det mest imponerende, og som gør ham til en levende legende. ”Ladies and gentlemen, Pro Football Hall of Famer Aaron Rodgers.” Den bedste quarterback nogensinde.

Eller hvad? For vi skriver stadig kun 2018, og Rodgers skal spille yderligere 10 saesoner

på allerhøjeste niveau, hvis profetien ovenfor skal have en chance for at gå i opfyldelse. Ikke desto mindre naevnes han allerede nu igen og igen i diskussionerne om the G.O.A.T. (the greatest of all time). Om han ender med at vaere det, kan kun fremtiden vise. Men her, hvor han står foran et superhypet comeback efter at et braekket kraveben saboterede hans 2017-saeson, og han efter eget udsagn har taget hul på anden halvdel af sin karriere, synes det oplagt at spørge til hans elitestatus.

MOTIVERET AF TVIVLERE

Rodgers’ Nfl-karriere er fortaellingen om en indaedt believer – og et lige så indaedt konkurrencemenneske – som er motiveret af at modbevise sine tvivlere. Fra hans tv-transmitterede, timelange, ventetid i Green Room under draften i 2005 og hans ”upopulaere” debut som starter for

Green Bay Packers i 2008 i lyset af Brett Favres krav om at vende tilbage til han i 2014 beroligede oprørte fans og skeptiske journalister med et ”R-e-l-a-x”-mantra og derefter vandt 11 ud af de naeste 13 kampe. Og selvom han for laengst har cementeret sin elitestatus, bliver han kamp efter kamp, saeson efter saeson, ved med at udfordre forventninger såvel som fordomme. Han dedikerede en del af sin offseason på at konfrontere sin egen frygt (for hajer og højder), arbejder intenst på at perfektionere selv de mindste detaljer i alle aspekter af sit spil, tager målrettet vare på sin krop med yoga og specialdesignede diaeter, og i den proces har han – det er allerede haevet over enhver tvivl – taget positionen og sporten til nye højder.

RODGERS’ NFL-KARRIERE ER FORTAELLINGEN OM EN INDAEDT BELIEVER – OG ET LIGE SÅ INDAEDT KONKURRENCEMENNESKE – SOM ER MOTIVERET AF AT MODBEVISE SINE TVIVLERE.

REKORDHØJE TAL

Én ting er Rodgers' statistik. De er i en liga for sig selv. Også selvom man taeller hans tre saesoner (2005-07) som back-up for Brett Favre med. Af de QB'S der har kastet mere end 1.500 gange, er han den eneste med en passer rating på over 100. (103.8 mod Russell Wilsons 98.8 på andenpladsen og Tom Bradys 97.6 på tredjepladsen. Hvis man kun regner fra 2008-saesonen, da han blev starter, er den 104.2). Drew Brees har stadig flest saesoner (7 mod Rodgers’ 6) og Tom Brady flest kampe (118 mod Rodgers’ 80) med en passer rating over 100, men Brees har også spillet fire saesoner mere, og

procentvis i forhold til antal spillede kampe er Rodgers også mere end seks point bedre end Brady (53,7 mod 46,6). Rodgers' passer rating-rekord er med andre ord ekstraordinaer, hvilket viser sig på flere parametre. Som den eneste QB har han i seks saesoner i traek haft en passer rating på over 100 (2009-14). Ingen anden QB har haft mere end fire. På hjemmebane er hans passer rating 109.2, på udebane 98.7 og altså kun 0.1 under Wilsons, mens den i tabte kampe er 85.9, hvilket svarer til en samlet 31.-plads og kun 0.1 under Favres samlede passer rating. På third down er den hele 107.4 (Bradys er 94.5). Og han holder også rekorden for den højeste passer rating over en saeson med 122.5 i 2011 (her er Peyton Manning på andenpladsen med 121.1 og Brady på fjerdepladsen med 117.1). I samme saeson satte han rekord med 13 kampe med en passer rating over 100, 12 over hundrede 110 samt fire over 140 (sidstnaevnte er dog delt med Tom Brady, Roger Staubach og Jacky Lee).

Frem for alt er disse tal udtryk for, at Rodgers er konsistent i sit høje niveau. En kvalitet – ”sustained greatness”, med hans egen formulering – han selv naevner som det allervigtigste for hans fortsatte motivation. Der er QB'S, som spiller én mageløs saeson for så at floppe den naeste. Der er QB'S, som kommer ind i ligaen med berømmet talent, men aldrig formår at udvikle det. Rodgers derimod har over mere end 10 saesoner vist, at han ikke bare kan holde det høje niveau, men også haeve det, og det er nok det mest overbevisende argument for, at han kan fortsaette med det i lang tid fremover. Helt til 2028, måske.

INTERCEPTIONS – IKKE RODGERS

En af Rodgers’ mest dominerende rekorder er hans TD/INT ratio på 4,01 (313/78). Af andre QB'S er kun Tom Brady med 3,05 over 3, og yderligere kun Wilson over 2.4, mens Brett Favre er på 1.51 (508/336). Han er den eneste QB, som i en saeson har kastet mere end 40 TD'S og under syv interceptions. To gange endda: 45/6 i 2011 og 40/7 i 2016. På Green Bay Packers’ hjemmebane, Lambeau Field, kastede han i perioden 2012-2015 492 gange og 44 TD uden en eneste INT. Ikke overraskende har han også den laveste Passing Interception Percentage med 1.59 (Tom Brady følger efter med 1.82). Sidste saeson stødte han Peyton Manning af tronen som den hurtigste QB til at kaste 300 TD'S. Rodgers gjorde det på 4.742 forsøg mod Mannings 5.306. Og han var derudover den første til at gøre det med under 100 INTS (Brady havde 115 INTS da han gjorde det).

Det er rekorder, som vidner om Rodgers’ kompromisløse determination til at eliminere fejl i sit spil og den exceptionelle praecision og timing, det har ført til. Og det vel at maerke en praecision og timing, som han både har, når han står i ”lommen”, og når han løber ud af den. Taenk blot på kastet til TE Jared Cook mod Dallas Cowboys i Divisional Round i 2016. Med 17 sekunder tilbage – og stillingen 31-31 – scrambler Rodgers ad to omgange til sin venstre side, inden han sender en 35-yard spiral

af et kast afsted. Cook griber den på sidelinjen og saetter Packers op til det vindende field goal med tre sekunder tilbage.

”Unbelievable! Unbelievable!”, som Nbc-kommentatorerne Al Michaels og Cris Collinsworth udbrød.

ZEN-MESTER

En mindre prestigefuld og lettere kuriøs rekord er, at han har kastet 12 TD på spil hvor modstanderens forsvar har begået pre-snap fouls. Ingen anden QB har kastet mere end fire. Rekorden siger noget om Rodgers’ enestående spilforståelse og om, hvordan han indgående har studeret og fokuseret på pre-snap reads, og de fordele, han kan få af dem. Ofte lovprises QB'S atletiske kvaliteter, deres armstyrke og hurtighed, og dem har Rodgers til overmål, men han har som ingen anden demonstreret, at de ”intellektuelle” kvaliteter er lige så vigtige, hvis ikke vigtigere. Selv beskriver han det med en art 'Matrix'-reference som, at han får spillet til at gå langsomt og traeder ind i en zone, hvor han som en anden Zen-mester kan se spillet mere klart og handle mere forudseende. I den sammenhaeng er det måske ikke overraskende, at Rodgers – en erklaeret spirituel person – i denne offseason mødtes med Dalai Lama under en humanitaer mission i Indien (og ved samme anledning konverterede Hans Højhed til Packers-fan).

UMÅLELIG STORHED

Mødet med Dalai Lama siger noget om, at greatness for Rodgers ikke skal gøres op i statistiske rekorder alene. Tag ikke fejl, rekorderne betyder meget for Rodgers, ikke mindst i forhold til at modbevise tvivlerne og vinde flere Super Bowls, men hans forestilling om en succesfuld karriere handler om mere end det, der kan måles. Efter at have vundet Super Bowl XVL sagde han efter sigende til sin mor, at hans ultimative mål nu ikke laengere var at blive husket som en af de bedste quarterbacks nogensinde, men at blive husket som en af de bedste maend i sporten. Et perspektiv på sin karriere, Rodgers gentog på en af training camps første dage i et interview med tidligere Packers WR James Jones på NFL Network. Her formulerede han det som et ønske om at blive husket som en god holdkammerat og for de relationer, han knyttede både på og uden for banen i kraft af sin person og professionalisme. Og et perspektiv, som også kommer til udtryk ved, at han er en staerk fortaler for fair og frie rettigheder i NFL og aktiv i flere velgørenhedsformål, fx MACC Fund, som hjaelper kraeftramte børn. Et andet mere principielt eller idealistisk aspekt af sit eftermaele, som Rodgers eksplicit er optaget af, er at vaere ”Packer for life”. At spille den samme klub hele karrieren ligesom Kobe Byrant (LA Lakers) og Derek Jeter (NY Yankees). Til trods for en opvaekst under Californiens sol (med tilhørende barndomsønske om at spille for San Francisco 49ers – holdet som ikke tog ham som nummer 1 i draften), og at han ikke spiser maelkeprodukter, har han omfavnet livet i The Dairy State som sit andet hjem med stor entusiasme og lovprisning. Et tilhørsforhold, han cementerede tidligere i år, da han blev medejer af statens Nba-hold, Milwaukee Bucks. I øvrigt noget ingen anden Nfl-spiller har gjort.

RODGERS VS. BRADY

Men selvom disse aspekter taeller uendeligt meget for Rodgers selv, naevnes de sjaeldent når eksperter og journalister diskuterer om han er – kan blive – den bedste QB nogensinde.

Det er en diskussion, som kan tilgås på flere måder. Hvem vil man helst have som starter? Hvem vil man helst have i crunch time? Hvem kan lave de svaereste kast? Hvem er den bedste leder? Når de spørgsmål stilles, sammenlignes Rodgers ofte med Tom Brady, Peyton Manning og Drew Brees. Brady har fem Super Bowl-ringe, Manning to samt fire Mvp-titler, mens

Brees har kastet for flere yards (endnu i hvert fald). Sammenligningerne er naerliggende og relevante. Der er argumenter for, at Rodgers er bedre end alle tre, ligesom der er argumenter for, at alle tre er bedre end Rodgers. Men hvad hvis Rodgers fortsaetter med at udvikle sit spil og spiller yderligere 10 saesoner med talrige rekordsaettende statistikker og magiske øjeblikke af naermest mytologisk karakter? Vil han så utvetydigt vaere den bedste nogensinde? Det kan kun tiden vise.

Her inden 2018-saesonen er det udslagsgivende argument imod Rodgers som the G.O.A.T. antallet af Super Bowl-ringe. Indtil videre har han kun vundet én, og mange mener, at det ikke er nok, isaer ikke i forhold til Bradys fem. Bradys praestationer er en sand magtdemonstration, og få tror på, at Rodgers – eller nogen anden – kommer til at overgå ham i den kategori. Men Brady har også gennem flere saesoner vaeret beriget med langt bedre forsvar end Rodgers, og det er noget, som gør en forskel i playoffs. Rodgers har tabt tre slutspilskampe på afgørende fejl af forsvaret eller special teams. Det er dog ikke en undskyldning for Rodgers, og da slet ikke en han selv bruger. Han ved godt, at Brady har sat en standard, som er uomgaengelig, hvad angår at vaere den bedste QB nogensinde.

ET HISTORISK MØDE

Rodgers har udtrykt respekt og stor beundring for Brady (noget der er gensidigt og har udviklet sig til et venskab uden for banen). Han har isaer ladet sig inspirere af Bradys strenge traeningsrutiner og disciplinerede diaet i forhold til at tage vare på sin krop, så han både fysisk og mentalt er i stand til at forsaette med at spille til en høj alder. Netop derfor imødeses kampen mellem Rodgers og Brady på Gillette Stadium i den kommende saeson – den anden og måske sidste mellem dem – også med så stor spaending. Det er ikke den kamp, som kommer til at afgøre, om Rodgers er den bedste QB nogensinde. Men ligesom betydningen af, at Rodgers efter to nederlag til Favre i 2009-saesonen vandt to gange over ham i 2010-saesonen ikke kan overvurderes i sammenligningen mellem de to, så er den symbolske vaerdi i at traekke sig sejrrigt ud af denne kamp monumental. Det er det ekstreme konkurrencemenneske og student of the game Rodgers fuldt bevidst om. Han ved, at det er kampe som den, der går over i historiebøgerne og former den fortaelling om de bedste i NFL, som skrives i Canton.