TRADES OG LØNLOFTET HAR AENDRET NFL

HBO'S reportageserie 'Hard Knocks' har i år haft deres kameraer og droner inden for hos Cleveland Browns og deres spillere, traenere og ledere i training camp i juli og august.

Andet afsnit af årets udgave begyndte hjemme hos receiveren Corey Coleman, der viste nogle af sine 1000 sneakers frem. Derefter klippede man til Coleman, der spillede raedselsfuldt i traening, og som derefter var inde på Head Coach Hue Jacksons kontor, hvor han bad om at blive tradet, hvis han skulle fortsaette med at traene med backup-spillerne.

I naeste klip røg Coleman, draftet som nummer 15 i 1. runde i 2016, til Buffalo Bills for et 7. runde-valg i 2020, hvilket, som en spiller bemaerkede det umiddelbart efter i det kraftfulde afsnit af 'Hard Knocks', var stort set det samme som at blive bedt om at skride.

Den slags trades er ikke usaedvanlige, det påfaldende her var at se, hvor konsekvent GM John Dorsey smed en spiller, hans forgaenger havde investeret så meget i, for så lidt.

Til gengaeld har der vaeret en raekke trades i år, sidste år og tilbage i 2016, der giver en fornemmelse af, at trademarkedet i NFL er ved at løsne op og kan få maerkbart større effekt på styrkeforholdet i ligaen end tidligere.

DE MARKANTE TRADES

Det er intet tilfaelde, at vi i denne artikel tager Cleveland Browns op først, for de er med deres 'Moneyball'-inspirerede ansaettelser af Paul Depodesta som Chief Strategy Officer i 2016 og den samtlige kontrakt til Sashi Brown, der holdt to år som GM og samlede et bjerg af draft picks til Browns, det hold, der er tydeligst inspireret af den langt mere frie tilgang til trades i baseball og basketball.

I marts tradede Cleveland sig til receiver-stjernen Jarvis Landry samt en anstaendig QB og dygtig leder og kulturbaerer i Tyrod Taylor, der forventes at give offense og 1. valget i draften Baker Mayfield et løft på og uden for banen, indtil Mayfield er klar til at overtage jobbet. Browns fik noget draftkapital tilbage ved at sende hårdtprøvede Deshone Kizer til Green Bay som backup for Aaron Rodgers, mens man fik et godt draft-pick og en brugbar safety til lineup i form af Damarious Randall.

Los Angeles Rams var også aggressive med en stor handel for en af ligaens dygtigste receivere, Brandin Cooks fra New England Patriots, samt to stjerne-cornerbacks i form af Aqib Talib fra Denver og Marcus Peters fra Kansas City, mens DE Robert Quinn blev tradet til Miami. Det er handler, der i høj grad minder om det, Eagles og Jaguars foretog sidste år – det kommer vi ind på senere.

Alex Smith's trade fra Kansas City til Washington efter Kirk Cousins' mega-aftale med Minnesota Vikings i free agency var også bemaerkelsesvaerdig, mens vi i

2017 så Tom Bradys kronprins Jimmy Garoppolo ryge til San Francisco for et 2. runde-valg, Jay Ajayi og Ronald Darby skifte til Eagles og Jets og Bills betale dyrt på receiver-positionen for henholdsvis Jermaine Kearse og Kelvin Benjamin.

Den helt store aftale kom dog i Cleveland, hvor man i ren Nba-stil tradede sig til Houstons QB Brock Osweiler, der havde 16 millioner dollar garanteret tilbage på sin aftale.

Det bemaerkelsesvaerdige var, at Browns fik et 2. runde-valg oven i aftalen ud over Osweiler, der havde vaeret voldsomt ombejlet i free agency i 2016 og fået den store aftale i Houston i stedet for at blive som Peyton Mannings arvtager i Denver.

1. september 2017 cuttede Browns så Osweiler, som man aldrig for alvor havde taenkt sig at bruge. Browns havde endog rigtig mange penge tilbage i frirum under salary cap i 2017, og dem benyttede man så i en handel, hvor man reelt købte et 2. runde-valg for de 16 millioner dollar, man var forpligtet til betale Brock Osweiler, der derefter rykkede hjem til Denver på en lille kontrakt for at genstarte en kuldsejlet karriere.

Det minder meget om noget, man ser i NBA, hvor hold med plads under salary cap køber gode trade picks ved at aede andre holds kontrakter med spillere, de pågaeldende hold ikke laengere vil bruge, og hvor dårlige hold tanker, det vil sige saelger deres bedste spillere for draft-picks, hvis udsigten for den aktuelle og den naeste saeson alligevel er at ligge i bunden.

”'Tanking' er et beskidt ord. Ingen holdejer kan åbent erkende, at han tolererer det, samtidig med at han tager fuld pris fra kunderne. Men det er i bund og grund det, hold gør, når de er villige til at blive markant dårligere på kort sigt,” sagde en anonym team official til ESPN'S journalist Kevin Seifert i en artikel fra september 2017, få dage efter at Cleveland Browns havde cuttet Brock Osweiler.

HISTORISK FÅ TRADES

Trades er naturligvis ikke noget nyt i NFL, men maengden af handler og flere holds brug af draft picks til at handle sig til spillere, der kan hjaelpe med at vinde her og nu, vaekker alligevel opsigt.

Historisk har Nfl-hold ikke vaeret meget for at trade spillere, og det er der flere årsager til.

Mange potentielle handler er aldrig blevet til mere end forbipasserende tanker, fordi spilleres kontrakter og NFL'S salary cap ofte gør trades uattraktive for isaer det saelgende hold.

Når et hold trader en spiller vaek, svarer det i forhold til salary cap til, at man cutter en spiller. Dermed skal man i den efterfølgende saeson bøde for de guarantees, der var tilbage på spillerens kontrakt, såkaldte 'dead money', selvom det ikke er det saelgende hold, der betaler spillerens løn, men derimod det købende hold, hvor spilleren nu er på kontrakt.

Ergo skal man have en kombination af plads under salary cap og vilje til at tilpasse de øvrige kontrakter på roster og fremtidige handler til, at man disse penge skal medregnes i salary cap i det kommende år, og det gør isaer trades af spillere med flere år tilbage på kontrakten og store guarantees naermest praktisk umulige. Det kraever i hvert fald mod og plads under salary cap på

LOS ANGELES RAMS og CLEVELAND BROWNS var med til at saette overliggeren på trademarkedet i 2018, og sidste år lavede Cleveland Browns en ren Nba-handel, da man åd de 16 millioner dollar, der var tilbage i garanterede penge på Brock Osweilers kontrakt, mod at Browns fik et 2. rundevalg af Houston Texans. Nfl-magasinet undersøger, om de 32 hold så småt er ved at smide forskraekkelsen for at trade spillere, og hvordan udsigterne for trademarkedet er i de kommende år. MANGE POTENTIELLE HANDLER ER ALDRIG BLEVET TIL MERE END FORBIPASSERENDE TANKER, FORDI SPILLERES KONTRAKTER OG NFL'S SALARY CAP OFTE GØR TRADES UATTRAKTIVE FOR ISAER DET SAELGENDE HOLD.

den måde at opgive en spiller, man har investeret mange penge i, og som man på sin vis lige så godt kan beholde og få det bedste ud af, når man nu alligevel er tvunget til at betale for ham.

Et system med uddeling af ekstra draft picks i slutningen af 3. runde til hold, der mister flere dyre spillere i free agency, end man signer, gør også trades mindre rentable, for hvorfor skal man trade en fornuftig spiller vaek og måske alligevel tabe en masse penge i dead money på naeste års salary cap, når man kan lade spilleren smutte i free agency og dermed styrke holdets kandidatur til at få foraeret et 'gratis' 3. runde-pick?

Sidst men ikke mindst har NFL og ikke mindst holdejere og General Managers vaeret konservative og påpasselige med trades. Ligesom det indtil for nylig var gaengs visdom, at man naermest kun kunne ødelaegge et hold ved at hente dyre spillere i free agency, har potentielle købere i trades vaere bekymrede for, om spilleren nu også passede ind, og om ikke det var for dyrt at saelge ud af fremtiden ved at afgive draft picks, mens potentielle saelgere jo risikerer både at tabe kampe og blive udstillet som dårlige til deres job, hvis en spiller, man har tradet vaek, trives og måske endda er med til at vinde over én. Så har sportsdirektører i europaeisk fodbold det lettere, når man kan saelge spillere til andre ligaer, hvor man kun undtagelsesvis risikerer at møde den solgte spiller igen.

DE UNGE OG DE MODIGE TRODSER KONVENTIONERNE

Men noget er der sket trods forhindringerne.

Philadelphia Eagles' trades i 2017, hvor de opgraderede løbespillet med Jay Ajayi og fik en solid linebacker i Ronald Darby, var sammen med modige handler i free agency en af hovedforklaringerne på den meget overraskende Super Bowl-triumf, vil muligvis vaere med til at puste til trade-villigheden, fordi andre hold kan se, at man med de rigtige, gennemtaenkte handler kan styrke sit hold. Her hjaelper det, at kloge, innovative hold med data og langt bedre analyse af statistik kan vaere mere sikre end tidligere på, om en spiller passer til holdets stil og med holdkammeraterne.

Flere yngre GM'S, som Eagles' Howie Roseman og førnaevnte Sashi Brown i Cleveland, skubber også på for at gøre op med tidligere generationers konservatisme og laeren fra eksempelvis NBA og dataanalyse, og så har rammerne omkring Nfl-holdene og deres økonomi også betydet noget.

Som man kan se på grafen på disse sider, er salary cap i NFL steget med 47 procent siden 2011. Det giver bedre plads end tidligere til at holde på dyre stjerner og til et par ekstra spillere, man har hentet på dyre kontrakter via trades og isaer free agency.

Det giver bedre plads under salary cap til, at man kan udnytte en god årgang spillere, man kan se et playoff-potentiale i i de kommende to-tre saesoner, og tilknytte spillere via trades. Det gjorde Philadelphia med størst mulig succes i 2017, og med flere andre vigtige moves i 2016, og både Los Angeles Rams og Jacksonville Jaguars har vaeret aktive i år og sidste år, fordi man kan se, at man har forsvar på Super Bowl-niveau og indtil flere spillere på offense, der også kan spille med i playoffs. Man kan more sig over Blake Bortles, hans åbenlyse mangler i kastespillet og Jacksonvilles mystiske forlaengelse af hans kontrakt i stedet for at forfølge en af de relativt mange gode quarterbacks, der var på markedet i år, men Jacksonville var kun nogle mere modige play-kald i 2. halvleg fra at vinde over et presset New England Patriots i AFC Conference-finalen i januar.

I år er det indtil videre Los Angeles Rams, der med en ren drømme-duo på cornerback i form af Marcus Peters og Aqib Talib satser på at vinde Super Bowl i år efter debutant-hc Sean Mcvay og den unge quarterback Jared Goffs sublime 2017, hvor Rams på begge sider af bolden var et af de allerfedeste hold at se, og svaereste at spille mod.

Sidst men ikke mindst virker det også til, at en del hold i NFL er begyndte at vaerdisaette draft-picks anderledes end tidligere.

Draften har historisk vaeret naermest hellig på mange hold og set som det eneste sted, hvor man kunne bygge et fremtidigt Super Bowl-hold, hvis man nu bare ramte de picks rigtigt.

Med den mere systematiske – nogen vil sige oplyste - tilgang til data og analyse, og ikke mindst med de ekstra midler, man har til kontrakter til veteraner og stjerner uden at ramme salary cap, er det tilsyneladende gået op for flere hold end blot New England Patriots, hvor Bill Belichick i årevis har tradet draft picks uden at ryste det mindste på hånden, at draften ikke er hellig.

På trods af de mange ressourcer, holdene bruger på at scoute og analysere potentielle draft picks, er der stadig mange forbiere, og der virker det til at vaere gået op for adskillige hold, at man, med grundig og nøgtern analyse, faktisk gør en bedre handel ved at købe en stjerne, man praecis kender niveauet for i NFL, for et draft pick, som man kunne bruge på en ung spiller, man reelt ikke aner, om er den nye Russell Wilson eller Johnny Manziel.

DE KOMMENDE SAESONER

Op til deadline på dette magasin i tre uge af august føg det som vanligt med trade-rygter, og indtil trade-deadline 30. oktober er der god grund til at følge med i, hvem der tør gå efter de sidste brikker til et 2018-attentat på Super Bowl, og hvem der vaelger at 'tanke' og forsøger at saelge deres aldrende stjerner for fremtidige trade picks.

Det ligger dog ikke lige for, at man i samme grad som i NBA ser hold trade deres allerstørste stjerner – det er endnu svaert at se Todd Gurley, Russell Wilson eller Deandre Hopkins bliver tradet, mens deres bedste saesoner sandsynligvis ligger foran dem.

Dertil er handler med trade picks og den voldsomme økonomiske straf, dead money til et saelgende hold er, for store forhindringer sammen med det simple faktum, at der naermest ikke er nogen kompensation, der kan opveje at miste nogle af de bedste spillere i ligaen. Det ville immervaek vaere nemmere, hvis det ligesom i fodbold var muligt at få 1,65 milliarder kroner, som FC Barcelona fik af Paris Saint-germain for Neymar, men det er ikke muligt og naeppe heller taet på.

Noget, der kan rykke ved mulighederne og åbne for trades, er de aendringer, der kan komme med en ny overenskomst, CBA, som senest skal på plads ved udløb på den eksisterende aftale i 2021.

Spillerne og deres fagforening NFLPA vil gerne have et opgør med NFL'S hårde salary cap, der laegger benhårde begraensninger på holdenes forbrug, herunder som beskrevet i forbindelse med trades, samtidig med at NFLPA med højlydt støtte fra en raekke at ligaens største stjerner som Odell Beckham og Russell Okung laegger op til, at en langt større andel af spillerens kontrakter skal vaere garanteret.

Det er rationelt at forvente, at konceptet om dead money i forhold til et salary cap vil blive designet, så hold bliver straffet mindre end i dag for at trade en spiller, hvis salary cap bliver mere fleksibelt, som det for eksempel er i dag i NBA, og isaer, hvis en større del af spillernes kontrakter bliver garanteret. Så vil det nok vaere nødvendigt at løsne beregningen og selve konceptet dead money, så man ikke binder holdene fuldstaendig til eksisterende kontrakter, og her kunne regler, der gør trades lettere, vaere en måde at hjaelpe både hold og spillere.

Indtil da må vi nøjes med spaendt at følge, om ballademageren Marcus Peters og aldrende Aqib Talib kan skubbe Rams det sidste stykke til en Super Bowl, og om Cleveland Browns' mange markante handler giver den store opblomstring, hele ledelsen har sat deres stillinger ind på.