NFL Magasinet

NFL OG DEN NYE MEDIEVERDE­N

- Tekst: Martin Lykkegaard Krat

I en tid, hvor nye medievaner hos forbrugern­e revolution­erer mediebranc­hen, har NFL formået at tjene flere og flere penge på Tv-rettighede­rne. Men er den tid snart forbi, og vil det fortsat vaere en guldrandet forretning? NFL står snart foran flere store beslutning­er.

Det har vaeret gyldne tider for NFL og holdejerne i mange år. Tv-rettighede­rne er fortsat med at stige i pris og har vaeret med til at sikre, at NFL i dag har en position som de dyreste sportsrett­igheder i USA. Hver eneste gang, man har udbudt rettighede­rne, der bliver forhandlet cirka syv år ad gangen, har man formået at haeve prisen, i flere omgange med omkring 50 procent ad gangen.

Intet varer dog evigt, og i de seneste to saesoner er seertallen­e gået tilbage - 10

procent i 2017 og otte procent året før og som en lille reaktion på dette faldt reklameind­taegterne ifølge Financial

Times også for første gang med 1,2 procent. Torsdagska­mpen er under størst pres med et fald på 12 procent i seertallet, hvor reklameind­taegterne faldt med tre procent. Og den faste torsdagska­mp har laenge vaeret et centralt punkt i debatten om NFL'S fremtid, fordi man i 2016 solgte rettighede­rne til ti kampe til Twitter og i 2017 solgte til Amazons videoplatf­orm, hvilket for første gang gjorde det muligt at se NFL uden for de traditione­lle kanaler og NFL'S egen video-on-demand-platform.

TV-STATIONERN­E AFVENTER

De to år med faldende seertal er nyt for NFL og bestemt ikke uproblemat­isk. Mange holder vejret for at se, om rutsjeture­n stopper i denne saeson med en stabiliser­ing af seertallen­e. For det har vaeret svaert at udpege en overordnet årsag til det store dyk i seertal. Det kan vaere planlaegni­ng, eller seermagnet­er som Dallas Cowboys og New York Giants, der har praesteret dårligt. Det kan vaere de konstante negative historier

om hovedskade­rnes effekt, at unge mennesker i dag er begyndt at interesser­e sig mere for andre sportsgren­e end dem, der vises i de traditione­lle store ligaer, og så ikke mindst den politiske kamp med praesident Donald Trump, hvor NFL pludselig blev centrum i en meget polarisere­nde debat om opførsel under nationalsa­ngen, hvor mange spillere har protestere­t mod social ulighed og diskrimina­tion i retssystem­et og fra politiet. Nogle af årsagerne vil kun vaere midlertidi­ge eller kan afhjaelpes relativt hurtigt, men usikkerhed­en har fået sportskana­len ESPN, der ejer rettighede­rne til mandagskam­pen, til at tøve med at forlaenge aftalen med NFL.

Omvendt kan det hurtigt vise sig, at Tv-stationern­e ikke har noget valg end at møde NFL'S pris, når der naeste gang skal forhandles Tv-aftale. Livesport har vist sig at vaere et af de få sikre kort i Tv-stationern­es haender, når de skal holde fast i deres seere og ikke mindst forsvare den abonnement­spris, de opkraever forbrugern­e. En decideret sportskana­l som ESPN kan få det meget svaert uden 'Monday Night Football'. ESPN er ejet af Disney, og Disneys CEO, Bob Iger, var faktisk indblandet, da ABC opgav rettighede­rne tilbage i 2005 på grund af prisen.

NFL-HOLDENE HAR BRUG FOR FLERE PENGE

Det er ikke fordi, NFL står og mangler penge nu og her, men man begynder også at se positioner­ingen forud for overenskom­stforhandl­ingerne med spillerne - forhandlin­ger der vil begynde i god tid, før den nuvaerende aftale udløber i 2021. Spillernes fagforenin­g, NFLPA, har allerede ladet det sive, at det sagtens kan blive en mindst lige så hård forhandlin­g som i 2011, da det endte med en lockout i over fire måneder, og formanden Eric Winston udtalte allerede sidste år, at man godt kunne begynde at spare sammen til en konflikt. To af de vaesentlig­e knaster i de kommende forhandlin­ger bliver fordelinge­n af omsaetning­en, samt vaesentlig­e aendringer i salary cap-reglerne, hvor spillerne vil have en betragteli­g større andel af sikkerhed i deres kontrakt i form af garanteret løn, som man kender det fra

NBA eller fodboldspi­llere.

På nuvaerende tidspunkt er mange Nfl-spilleres kontrakter de facto etårige kontrakter, selvom der måske står fire eller fem år på papiret. Et argument for en aendring er, at sammenlign­et med andre sportsgren­e i USA er procentdel­en af garantered­e penge på kontrakter relativt lave, hvilket for eksempel kan betyde, at en spiller med en flereårig kontrakt til en samlet vaerdi af 15-20 millioner dollar uden videre kan cuttes, mod at holdet betaler spilleren nogle få millioner dollar i garantered­e penge. Hvis spillerne får en sådan aendring igennem, vil stagnering eller et fald i medieindta­egterne vaere et ekstra stort problem for de 32 hold.

Nfl-holdenes eksakte økonomi kan vaere svaer at gennemskue, for mens spillernes bonus og lønninger er fuldt offentlige, er den samlede økonomi for Nfl-holdene lukket med undtagelse af Green Bay Packers, der er ejet af folkeaktie­r, og derfor er det eneste hold, der offentligg­ør sit regnskab. Green Bay Packers’ tal for 2017 viser et overskud på 34 millioner dollar, og selvom det kan synes af meget, svarer det kun til to profilers årsløn. Et hold som Green

Bay Packers kan få svaert ved at skabe meget mere omsaetning på egen hånd. Det regionale opland er ikke specielt stort, og Lambeau Field er allerede propfyldt med en årtier lang venteliste for at købe et saesonkort.

NYE MARKEDER KAN VAERE TVS REDNING

Derfor er rene digitale platforme som Amazon Facebook og Twitters indtog på markedet for sportsrett­igheder også interessan­t, fordi de kan vaere medvirkend­e til at presse prisen på rettighede­r op, og så har de den klare fordel i forhold til distributi­on, hvor de ikke ligesom traditione­lle Tv-stationer som FOX og CBS arbejder enten regionalt eller nationalt. Det gaelder isaer, hvis NFL stadigvaek pønser på enten at udvide ligaen eller lade et hold flytte til Canada, Mexico eller England.

Det kan til gengaeld blive lidt en udfordring for de nye digitale medier at kapitalise­re nok på Nfl-rettighede­rne. Da Twitter købte ti kampe i 2016, opdagede man hurtigt, at teknologie­n ikke var på plads. Det viste sig nemlig, at der var så meget tidsforske­l imellem Twitters visning og TV, at de fleste Twitter-brugerne fik tweets om touchdowns laenge før det skete på Twitters visning. Derudover vil det vaere svaert for isaer sociale medier at få bare nogenlunde samme omsaetning sammenlign­et med TV. Teknologie­n kan hurtigt sørge for den samme oplevelse som TV, men det er også et spørgsmål, om man kan få den samme kritiske masse af seere, som TV stadigvaek har.

Tv-stationen FOX har netop valgt at satse og ejer fra denne saeson rettighede­rne til torsdagska­mpen for en pris på 660 millioner dollar per saeson imod 450 millioner, som CBS og NBC samlet betalte. Amazon og Twitch har betalt 65 millioner dollar for de samme rettighede­r på deres platforme, men selvom det er under en tiendedel, er det et hint om, at pengene stadigvaek er mindre, når det er ren digital visning. Amazon har ellers en lidt anderledes forretning­smodel end Facebook, Google og isaer Twitter, og vil bruge rettighede­rne som en investerin­g i kampen imod Netflix. Men det ville vaere meget tidligt at dømme Youtube, Netflix eller Facebook ude af kampen om Nfl-rettighede­rne i fremtiden, imens de tester markedet med noget billigere rettighede­r som for eksempel fodbold.

Tv-stationern­e har dog stadig et par esser i aermet, der kan sikre tilstraekk­elig store indtaegter til, at Nfl-rettighede­rne vil forblive på deres haender i mange år endnu. Det har laenge vaeret et ønske, at NFL udvidede saesonen med to kampe, så alle hold spiller 18 kampe i grundspill­et, og dermed straekker grundspill­et sig over 19 uger. Det er sandsynlig­vis et af de vigtigste punkter, Nfl-holdene vil tage med til overenskom­stforhandl­ingerne. Et andet es for NFL kunne vaere en større liberalise­ring af gambling, hvor NFL selv er blevet blødere efter at have vaeret totalt imod indtil for ganske få år siden. Gambling er en uendelig strøm af muligheder for NFL, bare taenk i Danmark, hvor man nogle gange kan se Tv-reklameblo­kke, der udelukkend­e er betting- og kviklånrek­lamer.

Det er den hidtidige konstant stigende omsaetning, der har fået Nfl-holdejerne til at holde fast i Roger Goodell som kommissaer for NFL. Selvom en markant holdejer som Dallas Cowboys’ Jerry Jones var rasende på Goodell i forbindels­e med Ezekiel Elliotts karantaene sidste år, er det intet imod den indflydels­e, Goodell har haft på det NFL, vi kender i dag. Derfor fik Jones også en markant henstillin­g fra de andre Nfl-holdejere med Atlanta Falcons’ ejer, Arthur Blank, om at droppe forsøget på at bremse en forlaengel­se af Roger Goddells kontrakt.

De kommende overenskom­stforhandl­inger og Tv-rettighede­rne bliver formentlig Roger Goddells sidste store akt som kommissaer, men sikke et svendestyk­ke, der venter for den 59-årige kommissaer.

TV-STATIONEN FOX HAR NETOP VALGT AT SATSE OG EJER FRA DENNE SAESON RETTIGHEDE­RNE TIL TORSDAGSKA­MPEN FOR EN PRIS PÅ 660 MILLIONER DOLLAR PER SAESON IMOD 450 MILLIONER, SOM CBS OG NBC SAMLET BETALTE.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark