ANALYSE: FAVORITTER OG FYRINGSTRUEDE CHEFER
For nogle år siden regnede avisen Wall Street Journal ud, at bolden i gennemsnit er i spil i 11 minutter i en Nfl-kamp.
Resten af spilletiden bliver der valgt spil, linet op og kaldt audibles, og hvis vi taeller 16 kampe i grundspillet og de tre playoff-runder før Super Bowl, giver det omtrent 210 minutters aktioner med bolden, før man er klar til det store bal, der holdes til februar i Atlanta.
210 minutter lyder ikke af meget, vel?
Det lyder af lidt mere, hvis vi i stedet kalder det 1200 til 1400 offensive snaps. Hvor linjemaend støder sammen, receivere bliver bumpet, defensive spillere sat på bagdelen
af running backs og blokeringer, og linebackere og defensive ends eksekverer talløse timers research og fysiske forberedelser for at nå ind og smadre modstanderens quarterback.
Det lyder hårdt blot at se på. Forestil dig så, at du er 41-årige Tom Brady, at det er din 19. saeson, og at du tabte Super Bowl på traumatisk vis en måned efter, at en aetsende artikel i ESPN Magazine angiveligt udstillede dyb uenighed mellem dig, din head coach Bill Belichick og holdejer Robert Kraft.
For dem, der ikke holder med Patriots, er det nok traettende at høre på.
Men 2018-saesonen begynder – og slutter muligvis – med Tom Brady, og det på trods af at Philadelphia Eagles vandt Super Bowl på saerdeles meriterende vis, Aaron Rodgers er tilbage i Green Bay, Pittsburgh Steelers er i position til et Super Bowl-run med det måske bedste støtteapparat, Ben Roethlisberger kan forvente at have til rådighed i de sidste år af karrieren, og både Los Angeles Rams og Minnesota Vikings kan fremføre argumenter for, at de har ligaens mest talentfulde rosters, mens Jacksonville Jaguars igen skal have en sublim saeson ud af forsvaret for at nå langt.
Ligesom det er noget naer umuligt at sammenligne Pelé, Diego Maradona og Lionel Messi, havde Dan Marino, John Elway og Joe Montana helt sikkert kastet
flere touchdowns, hvis de havde spillet med lige så offense-venlige regler som Brady, men at Patriots-qb'en har kastet 26 flere playoff-touchdowns end Montana, der er nummer to på den all time-liste, understreger, hvor enestående han er.
Tom Brady spillede mere end godt nok til at vinde sin sjette ring i februar, ja han spillede faktisk den statistisk bedste Super Bowl af nogen quarterback i historien, og indtil hjulene falder af den 41-årige QB, eller forholdet til Bill Belichick går i stykker, saetter han og Patriots stadig standarden i NFL.
CONTENDERS
Vandt Eagles ikke i februar?
Det gjorde de, men den underdog-rolle, Philly-drengene i ordets bogstaveligste forstand trak ned over hovedet på sig selv i form af hundemasker og Jason Kelces enestående rant mod alt og alle ved sejrsparaden, kan Eagles jo ikke spille på igen.
Holder Aaron Rodgers sig oprejst og finder et par trovaerdige mål at kaste til efter det lidt mystiske farvel til Jordy Nelson, vil Packers vaere en contender, hvis man finder en måde at konkurrere med Minnesota Vikings, der er stacked og valgte at betale Kirk Cousins 84 millioner dollar for saesonerne 2018, 2019 og 2020 for at vinde her og nu.
Det samme forsøger Los Angeles Rams og Jacksonville Jaguars med lige så dygtige og dybe rosters som Vikings, isaer på defense for Jaguars' vedkommende, mens Rams skal have den unge HC Sean Mcvay til at udrette nye mirakler sammen med quarterback Jared Goff.
Vikings, Steelers, Falcons, Saints, Packers, Eagles, Rams og måske Jaguars er det oplagte udfordrer-felt, ja det er måske også for oplagt.
Få havde forudset, at Eagles og Rams ville forbedre sig så meget i 2017-saesonen, og det er naesten givet, at der må vaere vokset nye, staerke hold frem i offseason, som vil bryde igennem med de rette resultater i de første runder.
Hvem er de så?
Hvis Philip Rivers slipper for at have kantinedamen inde som slot receiver og long snapperen på en Go Route på 70 procent af de offensive snaps, har Los Angeles Chargers faktisk et saerdeles habilt hold og ikke mindst et defense med stort potentiale. Når Blake Bortles og Jaguars' coaching staff burde have nået Super Bowl i februar i stedet for at løbe tør for mod og plays efter pausen mod Patriots, bør Chargers have en reel chance med det indaedte konkurrencemenneske Rivers, der efter naervaerende publikations vurdering er en af ligaens bedste QB'S. Af samme årsag kan Saints heller ikke afskrives, så laenge Drew Brees kan stå op.
Men den store, potentielle overraskelse må vaere Houston Texans, forudsat at Deshaun Watson og J.J. Watt er tilbage på deres bedste niveau.
En skadesfri Watt og hans partner-incrime Jadeveon Clowney bør kunne levere et defense på playoff-niveau, og indtil knaeet gav efter i traening i begyndelsen af november, var rookien Watson en TOP-10QB med et par fede receivere i Deandre Hopkins og Will Fuller. Det komplicerer vejen, at AFC South faktisk ser rigtig staerk ud med Jaguars og Titans i saerdeles trovaerdige udgaver og Colts, der bør vaere maerkbart bedre med Andrew Luck tilbage som QB, hvor eksempelvis Patriots er velsignet med jaevne Miami Dolphins og to deciderede dumpster fires i divisionen i form af Jets og Bills, der med rimelighed kan forventes at vaere blandt ligaens fem ringeste hold i 2018.
Sidst men ikke mindst kan vi heller ikke se bort fra San Francisco 49ers. Hvis Philip Rivers nede i Socal kastede til kantinepersonalet, stillede Jimmy Garoppolo op bag fem mand, hvoraf flertallet kun spillede marginalt staerkere og hurtigere end practice dummies.
Nu hvor Garoppolo har haft mere end tre uger med Kyle Shanahans playbook og oven i købet har rigtige, levende mennesker foran sig på linjen, kan man stille endog meget høje forventninger til Qb-spillet efter Garoppolos dybt imponerende spil under fuldstaendig umenneskelige arbejdsbetingelser i 2017.
DE VARME SAEDER
Hvis 210 minutters effektiv spilletid er en evighed for de spillere og hold, der vil nå Super Bowl, kan det også vise sig at vaere det for en raekke head coaches og hold, hvor udsigterne for 2018-saesonen ikke er gode.
Man skal vaere lavet af sten for ikke at få ondt af Clevelands head coach Hue Jackson, der i første afsnit af årets 'Hard Knocks' skulle tackle genopbygningen af sit 0-16hold ved siden af, at hans bror og mor døde med otte dages mellemrum lige omkring de første dage i training camp.
Men når man som Browns har spillet 'Moneyball' i lige så ekstrem grad, som NBA'S Philadelphia 76'ers gjorde det i 'The Process' under GM Sam Hinkie, skal opturen simpelthen komme nu, hvis Jackson skal undgå en fyreseddel.
Jameis Winstons tre spilledages karantaene, og – endnu vaerre – hans manglende evne til at fravaelge ekstremt pick-venlige kast, vil nok også koste Buccaneers' HC
Dirk Koetter jobbet senest på 'Black Monday' 31. december, og det er godt nok svaert at se, at Vance Josephs genopbygningsprojekt i Denver fører nogen vegne.
Adam Gase har efter vores vurdering sat sig selv under pres ved at trade konkurrencemennesket og catch-maskinen Jarvis Landry til Browns, men hvis Dolphins viser sig at vaere mindre ringe end de håbløse Jets og Bills, kan det måske alligevel redde saesonen og jobbet.
Endelig føler vi os ikke sikre på, at Gruden-brødrene får lykkelige saesoner i Washington og The Bay Area. Alex Smith er en dygtig quarterback, men det er en stor del af hans holdkammerater til gengaeld ikke, og Jon Gruden har efter vores vurdering sagt og gjort nogle underlige ting i Oakland. Han er fantastisk underholdende at følge og lader til at vaere et oprigtigt, varmt menneske, men det er altså faren Al Davis vaerdigt at hyre en HC, der har vaeret vaek fra jobbet i ti år, som Raiders-ejer Mark Davis her har gjort. Apropos sympatiske mennesker er Marvin Lewis en af ligaens mest respekterede traenere. Men selv med Mike Brown som ejer og selv efter den chokerende toårige kontraktforlaengelse, Lewis fik i slutningen af endnu en undervaeldende saeson, vil vi gerne se det, før vi tror på, at NFL'S laengst siddende head coach efter Bill Belichick føjer endnu en Bengals-saeson til cv'et i 2019.