MELLEM FESTFYRVAERKERI OG FUSER
Der er ingen tvivl om, at Steelers-angrebet er blandt de mest talentfulde i ligaen. Med quarterback Ben Roethlisberger, wide receiver Antonio Brown og running back Le’veon Bell samt en vandtaet offensiv linje er holdet hvert øjeblik i stand til at eksplodere i et hvepsestribet fyrvaerkeri af point.
Alligevel er det som om 2018-versionen af Steelers er praeget af en vis skrøbelighed. Bedst personificeret i en quarterback, der kan tage et slag til kaeben med en svensknøgle uden at blinke, men samtidig synes at jamre over alt fra en knaekket tånegl til generel mangel på anerkendelse. Senest surmulede 'Big Ben' højlydt, da Steelers dristede sig til at drafte quarterback Mason Rudolph i tredje runde af årets draft. Behovet for nyt blod var større på andre positioner, lød quarterbackens analyse.
Også Le’veon Bell har bidraget til dramaet i kulissen. Running backen afslog Steelers’ tilbud om en kontraktforlaengelse, og alt tyder på, at han igen vaelger at skippe hele training camp. Bell ligner og lyder som en mand, der spiller sin sidste saeson i stålbyen.
Endelig spøger sammenbruddet mod Jacksonville Jaguars i sidste års slutspil stadig i korridorerne under Heinz Field. Efter kampen måtte Mike Tomlin laegge ryg til massiv kritik oven på en raekke besynderlige taktiske beslutninger.
Han endte med at ofre sin offensive koordinator, men det aendrer ikke ved opfattelsen af, at Tomlin burde have fået mere ud af en unik talentmasse end en enkelt Super Bowl-optraeden siden 2008-saesonen.
Det er på dette bagtaeppe af interne konflikter og bristede forventninger, Steelers skal forsøge at praestere i 2018. Presset på angrebet bliver ikke mindre af, at man ikke skal forvente megen hjaelp fra forsvaret. Defensiven faldt sammen sidste år, da super-linebacker Ryan Shazier gik ned med en ubehagelig rygskade i fjerde runde. Jon Bostic er hentet ind som erstatning, men kritikere vil anføre, at det omtrent svarer til at erstatte en motorsav med en neglefil.
Til gengaeld ligner rutinerede Morgan Burnett en styrkelse på safety-pladsen. Håbet er, at Burnett sammen med utraettelige Cameron Heyward på defensive end kan kompensere tilstraekkeligt for medspillernes svagheder til at forhindre, at defensiven fuser ud i faelles kollaps.
Og netop mellem våd fuser og festfyrvaerkeri synes Steelers’ skaebne at balancere i den kommende saeson. Enten mønstrer holdet disciplinen til at forløse sit enorme potentiale, eller også synker det sammen under vaegten af overdimensionerede egoer.
Uro i kulissen truer med at fjerne fokus fra jagten på det Lombardi-trofae, som mange mener, Pittsburgh for laengst burde have sikret sig sin syvende udgave af.