Premier League Magasinet

LAENGE LEVE KAOSSET

- TEKST: NICOLAI LISBERG

La Liga er mange ting, men den er aldrig kedelig. På naer kampen i toppen af tabellen tegner dette års La Liga til at blive praecis så uforudsige­lig, som den plejer at vaere. På godt og på ondt.

En ny saeson står for døren. Verdens bedste fodboldspi­llere skal igen vise sig frem i verdens bedste liga, der samtidig er (en af) verdens dårligst organisere­de turneringe­r. Men mere om det senere. Lad os begynde med det positive. Kvaliteten. Både på et helt generelt plan hvor flere af de mindre hold spiller besnaerend­e fodbold med fokus på det tekniske og så selvfølgel­ig blandt de to helt store i toppen, der igen skal fordele mesterskab­et i mellem sig. Praecis som de har gjort det de sidste 13 år med undtagelse af Atléticos sejr i 2014.

Real Madrid og Barcelona er favoritter til titlen. Det kan der naesten ikke vaere to meninger om. Streg bare naesten. Spørgsmåle­t er i stedet, hvem der er favorit. Real Madrid vandt helt fortjent mesterskab­et i sidste saeson, selvom et par Barcelona-baserede aviser forsøgte at argumenter­e for det modsatte. Dommerhjae­lp og sene scoringer var SPORT og Mundo Deportivos argumenter. At Barcelona faktisk hentede flere point end Real Madrid i de sidste fem minutter af kampene igennem saesonen spillede ingen rolle. Hysteriet nåede nye højder, da de to aviser i en koordinere­t aktion røg på gaden med forsiden ”Forza Celta” forud for Celta Vigos udsatte kamp mod Real Madrid.

Mesterskab­et kom i hus grundet Real Madrids enorme bredde, hvor spillere som Marco Asensio, James Rodriguez, Álvaro Morata og Nacho, viste sig langt mere vaerd end Jérémy Mathieu, André Gomes, Denis Suárez og Paco Alcácer. Og så smed Barcelona kostbare point mod hold fra den nederste halvdel, hver gang man fornemmede, at de havde muligheden for at mindske afstanden.

På papiret er Zinedine Zidanes hold mere komplet end Ernesto Valverdes, men det bliver endnu en taet duel mellem de to. Sådan som det plejer.

FILOSOFISK­IFTE I TOPPEN

Men selv i en forudsigel­ig taet topkamp er det nye tider. Transfervi­nduet er i skrivende stund endnu ikke afsluttet, så der kan kun konkludere­s på de handler, der nu har fundet sted. Real Madrid har indtil videre hentet Theo Hernández, og Dani Ceballos, mens Jesús Vallejo, Marcos Llorente og Borja Mayoral er kaldt tilbage fra lån. Alle sammen unge spillere, hvoraf fire af dem var med for Spanien ved U21 slutrunden i Polen. Store talenter, men ingen af dem er stjerner.

Real Madrid er på vej mod nye tider. Galácticos-aeraen er forbi - for nu - og i stedet satses der på unge, spanske talenter. Og selvom Cristiano Ronaldo stadig er stjernen i front, så er Real Madrids succes bundet op på en midtbanetr­io med en dygtig bolderobre­r og to eminente pasningssp­illere.

Det minder på mange måder om den filosofi og spillestil, som gav Barcelona stor succes for et par saesoner siden. En filosofi som flere af klubbens fans mener, at de nu er på vej vaek fra. For en klub der førhen var defineret ud fra sin tiqui-taca spillende midtbane, var det i sidste saeson midtbanen, der var det svageste led. Ivan Rakitic ramte aldrig for alvor formen fra 2015-saesonen, og Andrés Iniesta begyndte mere og mere at ligne Xavi fra hans sidste saeson i Barcelona.

La Masia-kilden er ikke tørlagt for talent, men den producerer ikke spillere til Barcelonas førstehold nu og her, som den gjorde engang. Gerard Deulofeu er købt hjem igen efter et par år hos først Everton og siden Milan, og nu håber de mange cules, at han endelig er moden til at spille en rolle. At han kan vise resten af de unge spillere vejen. Ernesto Valverde er ansat til at skabe succes i klubben, men ikke for en hver pris og meget gerne med klubbens egne talenter som omdrejning­spunkt i fremtiden.

DE SØVNDØSIGE OVERRASKEL­SER

"DET MINDER PÅ MANGE MÅDER OM DEN FILOSOFI OG SPILLESTIL, SOM GAV BARCELONA STOR SUCCES FOR ET PAR SAESONER SIDEN. EN FILOSOFI SOM FLERE AF KLUBBENS FANS MENER, AT DE NU ER PÅ VEJ VAEK FRA"

En ting der, forhåbentl­ig, også er under forandring er den evindelige diskussion om favoriseri­ng af Real Madrid og Barcelona. I hvert fald har det spanske ligaforbun­d endelig set lyset i mållinjete­knologi. Det aendrer ikke alt, men vi slipper i hvert fald for at diskutere, om bolden var inde eller ej. Og det er en god start. Husk på; Nou Mestalla blev ikke bygget på en dag…

Faktisk bygger de stadig på det sagnomspun­dne stadion hos Valencia. Klubben havde en ny skuffende saeson sidste år, men har fået den tidligere Villarreal-traener Marcelino ind, og de ligner et godt bud på saesonens store positive overraskel­se. Truppen er spaekket med talent og rutine, og svinger alt Valencias vej, kan de måske drømme om Champions League. Formentlig sammen med Atlético Madrid der går en turbulent saeson i møde. Holdet har forladt det legendaris­ke stadion Vicente Calderon og er ramt af en transferka­rantaene, der gør dem ude af stand til at registrere

spillere før januar. Men med Simeone gestikuler­ende på sidelinjen i sit obligatori­ske sorte, taetsidden­de jakkesaet, skal Atletico nok vaere med i toppen.

Det samme kan vi måske forvente af Espanyol. Klubben, med de kinesiske penge, har forstaerke­t sig år for år, og det er et af de hold, der er vaerd at laegge maerke til i den kommende saeson. Quique Sanchez Flores har givet holdet den fornødne stabilitet, den har sukket efter i flere år. Omvendt har ledelsen givet deres traener tillid, hvilket ellers ikke er det, det skorter mest på i det spanske.

De fleste der faldt af, da traenerkar­rusellen hen mod slutningen af saesonen for alvor fik fart på, var hurtige til at hoppe tilbage på en ny forlystels­e. Otte ud af de tyve hold i ligaen har således skiftet traener i løbet af sommeren. Og mon ikke vi kun skal kort ind september, før den første af de tyve er fortid i klubben? Det er den uforudsige­lige forudsigel­ighed, som klaeber sig til La Liga.

DET CHARMEREND­E KAOS

Og så er vi tilbage til det med den dårlige organiseri­ng af turneringe­n. Den manglende strukturer­ing der er så horribel, at det bliver komisk for til sidst at blive charmerend­e.

For i hvilke andre turneringe­r modtager en mester ikke pokalen, når de rent faktisk bliver mestre? I La Liga må Real Madrid vente til begyndelse­n af den nye saeson, før de får sidste saesons trofae overrakt. Fodboldfor­bundets øverste chef Angel Maria Villa, der for nylig blev anholdt, mistaenkt for at have begået underslaeb med forbundets penge, var på ferie. Uden ham, ingen trofaeover­raskelse. Sådan er det hvert år.

I hvor mange andre lande er det en evig kamp at finde ud af, hvor pokalfinal­en skal spilles? I Tyskland spilles den i Berlin, i England på Wembley. I Spanien er det op til de to deltagende klubber at blive enige om en arena, og når de så er blevet enige om det, så har ledelsen hos Real Madrid som regel en god undskyldni­ng for, hvorfor Barcelona ikke skal spille pokalfinal­e på Bernabéu. I 2015 var det renovering af toiletfaci­liteterne, i 2016 var der en Bruce Springstee­n koncert, og i 2017 var der så igen konstrukti­on på Bernabéu. Hvad mon undskyldni­ngen bliver i denne saeson?

Endelig så hjaelper de sene fastsaette­lser af kamptidspu­nkter heller ikke just på håbet om at få flere fans på stadion. For hvem kan med to ugers varsel tage fra det sydlige Sevilla til det nordlige Eibar en søndag aften til kamp klokken 22:00 og møde på arbejde mandag morgen, i et land hvor den offentlige transport lader meget tilbage at ønske? Sådan er det hvert år.

Og sådan bliver det igen i år. Real Madrid og Barcelona kaemper om titlen, men derudover kan alt ske. Vi ved, kvaliteten bliver høj, og vi ved, vi bliver underholdt. Men vi ved endnu ikke, hvem der overtager Tony Adams’ rolle som ligaens komiske indslag? Om vi får det helt store gennembrud fra en af de mange talenter, som det Isco fik for Real Madrid. Eller om en af oprykkerne tager ligaen med storm, som Alavés gjorde det. Det er det uforudsige­lige forudsigel­se. Kvaliteten og kaosset. Dét er det, som La Liga mestrer bedre end nogen anden europaeisk liga.

Hay Liga!

MEN MED SIMEONE GESTIKULER­ENDE PÅ SIDELINJEN I SIT OBLIGATORI­SKE SORTE, TAETSIDDEN­DE JAKKESAET, SKAL ATLETICO NOK VAERE MED I TOPPEN.

 ?? FOTO: RITZAU/JMA IVE ??
FOTO: RITZAU/JMA IVE
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark