UNITED: DRØMME OG VIRKELIGHED

Premier League Magasinet - - Contents - Tekst: Ki­an Fo­nou­di

Pre­mi­er Le­ague-ma­ga­si­net bad to ken­de­re, sport­sjour­na­li­ster­ne MORTEN BRUUN og KI­AN FO­NOU­DI, dis­ku­te­re Man­che­ster Uni­ted an­no 2018. Det kom der en ae­r­lig og vid­tra­ek­ken­de snak ud af, som forta­el­ler no­get om dyb­den i den ud­bred­te støt­te til Man­che­ster-klub­ben og be­kym­rin­gen over den ne­ga­ti­ve op­ma­er­k­som­hed, Uni­ted-ma­na­ger José Mourin­ho til­tra­ek­ker sig.

Ka­er­lig­he­den til en fod­bold­klub er no­get unikt. Unikt på den må­de, at hver fan el­sker sit hold på sin egen fa­con. Nog­le med alt, hvad de ejer og fø­ler. Nog­le, for­di det bun­der i en re­la­tion til et an­det men­ne­ske. Nog­le på grund af hi­sto­ri­en frem for nu­ti­dens be­drif­ter, og nog­le på grund af li­vets til­fa­el­dig­he­der. Min go­de kol­le­ga Morten Bruun og jeg – to men­ne­sker, der nok ik­ke kan va­e­re me­re for­skel­li­ge – el­sker og­så Man­che­ster Uni­ted på hver vo­res må­de. Og når vi ta­ler om klub­ben, stik­ker sam­ta­len i ret­nin­ger, vi ik­ke kan sty­re. Selv om man nok med ret­te kan si­ge, at vi ik­ke er ver­dens stør­ste Man­che­ster Uni­ted-fans, så er klub­ben der al­tid et sted i vo­res sy­stem, og så er den en stor del af vo­res fa­el­les re­fe­ren­ce­ram­me. På trods af vo­res for­skel­lig­he­der er der én ting, Bruun og jeg de­ler: ik­ke vi la­en­ges ef­ter bed­re ti­der. KF: Den tid (90’er­ne), hvor jeg blev fo­rel­sket i Man­che­ster Uni­ted, var vel en helt an­den, end den­gang du blev det i halvfjerd­ser­ne? MB: Nej, det var de ik­ke. Det var så­dan en sle­epi­ng gi­ant. Der var The Bus­by Ba­bes, men det vid­ste jeg ik­ke no­get om. De hav­de vun­det Eu­ro­pa Cup­pen i 60’er­ne, så det var så­dan en klub, man ik­ke kun­ne fo­re­stil­le sig bli­ve holdt ne­de i la­eng­den. De har al­tid va­e­ret sta­er­ke øko­no­misk og har kun­net til­tra­ek­ke spil­le­re. Der er man­ge pa­ral­lel­ler til Li­ver­pool. Det er de to stør­ste, og man har hel­ler al­drig kun­net af­skri­ve Li­ver­pool – end ik­ke i de sa­e­so­ner, hvor de blev num­mer seks og syv. Man har he­le ti­den haft en for­nem­mel­se af, at de på et gi­vent tids­punkt vil­le spil­le med om det en­gel­ske mester­skab. KF: Da jeg fo­rel­ske­de mig i Uni­ted, var det jo, for­di min far holdt med dem, men og­så, for­di de hav­de et sinds­sygt godt hold og vandt no­get. Så jeg ta­en­ker, når man er fra Dan­mark og be­gyn­der at hol­de med et en­gelsk hold, så er det, for­di de er rig­tig go­de. El­lers kan jeg ik­ke helt for­stå det. MB: Den sa­e­son, hvor jeg fo­rel­ske­de mig i dem, var de ny­op­ryk­ke­re. De var ne­de og ven­de én sa­e­son. Jeg tror, jeg fo­rel­ske­de mig i de­res ud­tryk. Det var flam­boy­an­te

spil­le­re, og de spil­le­de pis­se­godt. De var lang­hå­re­de. De kun­ne ba­re no­get. Hvis jeg skal da­to­fa­est­ne min ka­er­lig­hed, så var det po­kal­fi­na­len i ’76. En fi­na­le, de tab­te 0-1 til Sout­hamp­ton fra den na­est­bed­ste ra­ek­ke. Jeg var så me­get Man­che­ster Uni­ted-fan, at det ik­ke be­tød no­get, at de tab­te. Jeg hav­de en god kam­me­rat, som holdt med Ipswich, der var sto­re den­gang. Der hav­de jeg en fan-fa­sci­na­tion, som jeg ik­ke la­en­ge­re har. Nå, men Ipswich var go­de den­gang, så vi spil­le­de op til hin­an­den. Hans til­ste­de­va­e­rel­se var va­e­sent­lig i for­hold til at ud­vik­le min ka­er­lig­hed til Man­che­ster Uni­ted. Det er vig­tigt at ha­ve no­gen at de­le det med. Må­ske vil­le mit for­hold til Man­che­ster Uni­ted va­e­re sta­er­ke­re, hvis nog­le af mi­ne børn var sprun­get med. KF: Ef­ter jeg be­gynd­te at ar­bej­de med fod­bold, er jeg og­så be­gyndt at hol­de min­dre med Man­che­ster Uni­ted. Bå­de for­di den barn­li­ge gla­e­de lidt er for­s­vun­det, men og­så for­di jeg har bo­et der­ov­re og be­ska­ef­ti­get mig med klub­ben, og der­for har jeg set, hvor ky­ni­ske og ar­ro­gan­te, de er. Ik­ke ba­re over for mig som med­lem af pres­sen, men og­så over for de­res fans. MB: Det er i bund og grund en usym­pa­tisk klub. KF: Det sy­nes jeg og­så. De to ting gør, at jeg og­så godt kan va­e­re lidt tra­et af dem. Jeg har ik­ke no­gen pro­ble­mer med at va­e­re kri­tisk over for dem, for jeg sy­nes, det er skuf­fen­de, at de har så stor en plads i hjer­tet hos rig­tig man­ge men­ne­sker, men ik­ke for­val­ter det på en sa­er­lig sym­pa­tisk må­de. MB: Hvis der bli­ver sco­ret til 1-1 mod Man­che­ster Uni­ted i det 94. mi­nut, så er mit liv pra­e­cis li­ge så godt fem mi­nut­ter se­ne­re. Det vil må­ske over­ra­ske no­gen, men det er va­e­sent­ligt for mig at få sagt. Man­che­ster Uni­ted be­ty­der ik­ke alt for mig. Det, jeg kan mang­le, og det kan jeg mang­le i en ek­strem grad, det er den fø­lel­se af, at se det her fod­bold­hold, som jeg al­tid har kun­net li­de, og så ta­en­ke: Hvor er de sinds­sygt fe­de. Jeg kan godt for­stå de her Li­ver­pool-sup­por­te­re, som li­ge nu ta­en­ker: Hvor er det et fedt hold, vi hol­der med. Jeg var i Par­ken til Brønd­by – Man­che­ster Uni­ted i 1999. Hvor var de ba­re fe­de, Man­che­ster Uni­ted. Med Co­le, Yor­ke, Beck­ham og Gig­gs. Jeg ta­enk­te den­gang: Hvor­dan kan man hol­de af no­gen an­dre? Jeg får in­gen af de op­le­vel­ser. Selv da jeg kom­men­te­re­de Eu­ro­pa Le­ague-fi­na­len. Den rør­te mig ik­ke. Det var et ung­doms­hold fra Ajax, der blev kvalt. Hvor­for ud­spil­le­de de dem ik­ke og vandt 6-0? KF: Der er in­gen af de tre tra­e­ne­re, som har va­e­ret der, si­den Fer­gu­son for­lod klub­ben, der har få­et os til at fo­rel­ske os i dem igen. Det er li­ge før, der ik­ke har va­e­ret én ene­ste kamp, hvor jeg har ta­enkt: ’This is what it’s all about!’ Det er den fø­lel­se, jeg ger­ne vil ha­ve. Den har jeg få­et med lands­hol­det, fak­tisk. Må­ske ik­ke så me­get på bag­grund af sel­ve kva­li­te­ten af spil­let, men for­di lands­holds­fod­bold ved slut­run­der ba­re be­ty­der så me­get for mig. MB: Den se­ne­ste sto­re Uni­ted-op­le­vel­se var vel 8-2 over Ar­se­nal [28.8.2011]. Det var en dag, hvor man kun­ne la­e­ne sig til­ba­ge og si­ge: r du så fa­er­dig, et fod­bold­hold! De spil­le­de så eng­le­ne sang. Så har der va­e­ret nog­le kam­pe, hvor jeg syn­tes, det var en god pra­e­sta­tion. For ek­sem­pel mod Tot­ten­ham i FA Cup-se­mi­fi­na­len i sid­ste sa­e­son, hvor de vandt ef­ter at ha­ve va­e­ret bag­ud. Det var dog ik­ke en ud af krop­pen-op­le­vel­se. Når man hol­der med Man­che­ster Uni­ted, så sav­ner man de ting. KF: Der har vi va­e­ret for for­ka­e­le­de. Lad os snak­ke lidt om Mourin­ho og hans op­før­sel på det se­ne­ste. Hvis han er så­dan over for

pres­sen, ser så sur og tra­et ud, hvor­dan er han så ik­ke over for si­ne spil­le­re? Det er da ik­ke en mand, de gi­der at gå i dø­den for. Det er da ik­ke en mand, der ind­g­y­der selv­til­lid og tro på tin­ge­ne. MB: Jeg sy­nes, det er upro­fes­sio­nelt, men jeg sy­nes og­så in­di­mel­lem, at Mourin­ho-ha­det er over­dre­vet. Men det har al­li­ge­vel ramt Man­che­ster Uni­ted med en kraft, som jeg ik­ke tro­e­de, det vil­le gø­re. Selv i sid­ste sa­e­son, hvor man ba­re må si­ge, at Man­che­ster Uni­ted blev bed­re pla­ce­ret ef­ter 38 kam­pe end Li­ver­pool og Tot­ten­ham. Hvis man fulg­te pres­se­da­ek­nin­gen og re­to­rik­ken uden at ta­el­le po­int, så vil­le man jo ha­ve tro­et, at Man­che­ster Uni­ted var ble­vet num­mer 8, og at Li­ver­pool og Tot­ten­ham beg­ge hav­de vun­det mester­ska­bet. Men der må da sid­de folk i Man­che­ster Uni­teds be­sty­rel­se og spe­ku­le­re over, om han er den ret­te mand? KF: Isa­er med de se­ne­ste ting, han har sagt. Det er nog­le ting, som be­ty­der rig­tig me­get for Gla­zer-fa­mi­li­en. Det her med: ”Jeg vil­le ik­ke be­ta­le pen­ge for at se Man­che­ster Uni­ted.” Hvis der er no­get, de der Gla­zer-dren­ge går op i, så er det pen­ge. De har jo og­så al­le mu­li­ge ma­er­ke­li­ge sponso­rer. En of­fi­ci­el nu­delsponsor, for ek­sem­pel. Så når Mourin­ho si­ger det der. Det ryk­ker ved no­get hos de ame­ri­ka­ne­re. MB: I prin­cip­pet er det fy­rings­grund. KF: Net­op. MB: Der var no­gen, som sag­de, at det var en livs­drøm for Mourin­ho at kom­me til Man­che­ster Uni­ted og sid­de i Fer­gu­sons stol. KF: Det var en spe­ci­el må­de Mourin­ho snak­ke­de om job­bet på, da han blev an­sat. MB: Så­dan var det i star­ten, som om: ’Det her skal va­e­re mit af­gø­ren­de sta­te­ment. Når folk snak­ker om mig om 25 år, så vil de si­ge, at det var mig, som fik Man­che­ster Uni­ted til­ba­ge på spo­ret. Jeg blev den nye Fer­gu­son,’ men det bli­ver han ik­ke. Li­ge i øje­blik­ket har jeg en for­nem­mel­se af, at han er en ha­em­sko for Man­che­ster Uni­ted. Jeg har en for­nem­mel­se af, at Man­che­ster Uni­ted ik­ke bli­ver me­ster med Mourin­ho. Mourin­ho, Kl­opp, Gu­ar­di­o­la og fak­tisk og­så Po­chet­ti­no er jo kom­met ind i de klub­ber, de er i nu, in­den for gan­ske kort tid. Hvad var der sket, hvis ti­m­in­gen hav­de va­e­ret en an­den, og Gu­ar­di­o­la var endt i Man­che­ster Uni­ted? Hvad var der sket, hvis Kl­opp var ble­vet Man­che­ster Uni­ted-ma­na­ger? KF: Så hav­de de få­et bed­re re­sul­ta­ter. MB: Det tror jeg da og­så. De sid­ste år un­der Fer­gu­son bli­ver jo og­så gl­o­ri­fi­ce­ret nu, for­di vi har op­le­vet, hvor dår­ligt det er ble­vet. Man­che­ster Uni­ted spil­le­de jo og­så bed­re fod­bold i 90’er­ne og i 00’er­ne, end de gjor­de til sidst. KF: Ja, ud­tryk­ket aen­dre­de sig me­get. MB: Men der var sta­dig høj­de­punk­ter helt til sidst. Det er der ik­ke la­en­ge­re. Jeg kan godt ac­cep­te­re, at der er en hver­dag, ba­re der og­så er høj­de­punk­ter. KF: Jeg gla­e­der mig ik­ke til at se Man­che­ster Uni­ted. Jeg ser dem al­tid, når jeg har mu­lig­he­den, men jeg sid­der ik­ke med fø­lel­sen af, at jeg ba­re bli­ver nødt til at se det, for el­lers går jeg glip af no­get ek­stra­or­di­na­ert. Du sag­de tid­li­ge­re no­get med, at din ka­er­lig­hed til Man­che­ster Uni­ted må­ske hav­de va­e­ret sta­er­ke­re, hvis nog­le af di­ne børn hav­de delt in­teres­sen. Prøv at dyk­ke ned i det, for din søn in­ter­es­se­rer sig ik­ke for fod­bold, vel? MB: Ik­ke så­dan vi­de­re. Vi var på sta­dion i fre­dags (AGF – Søn­derjy­ske), men slet ik­ke på et nør­det og pas­sio­ne­ret plan. Som dren­ge har min søn og jeg le­vet to vidt for­skel­li­ge liv i for­hold til fod­bol­den. Det sam­me med mi­ne to pi­ger. KF: Hav­de dit for­hold til din søn va­e­ret sta­er­ke­re, hvis I hav­de delt ka­er­lig­he­den til Man­che­ster Uni­ted? MB: Jeg har ak­tivt be­ka­em­pet den fø­lel­se. Det er ik­ke ri­me­ligt over for min søn. Da han var dreng, blev han så tit spurgt: ”Skal du og­så va­e­re fod­bold­spil­ler?” Jeg kun­ne ba­re se, at han ik­ke brød sig om spørgs­må­let. I min op­tik er han ver­dens bed­ste dreng, og han skal star­te på me­di­cin­stu­di­et nu. Jeg kun­ne al­drig no­gen­sin­de selv kom­me i na­er­he­den af et me­di­cin­stu­die. Men jeg kan godt for­stå, at du har va­e­ret sinds­sygt glad for det for­hold, du har haft til din far, og det har bun­det jer sam­men. No­get af det, som bin­der Vil­lads og jeg sam­men, er, at vi godt kan li­de at la­ve mad. Så gør vi det sam­men. KF: Ved du, hvad der og­så sker, når man har fod­bol­den sam­men? Man snak­ker ik­ke så me­get om an­dre ting. Man put­ter det he­le ned i, hvad fod­bol­den er. Så hvor­dan jeg har det med dig, det bli­ver ud­trykt gen­nem fod­bol­den. Har jeg pro­ble­mer, el­ler har du pro­ble­mer? Tja, det ved jeg ik­ke, for vi snak­ker kun om fod­bold. MB: Nej. Jeg ved, pra­e­cis hvad du me­ner. Jeg har 4-5 go­de ven­ner på min egen al­der. Det er ba­re helt klas­sisk: Når jeg har snak­ket med dem, så spør­ger min ko­ne, Le­ne, mig: Hvor­dan har Char­lot­te (en af mi­ne ven­ners ko­ne) det? Det ved jeg ik­ke. Men jeg ved, hvor­dan samt­li­ge spil­le­re i FC Fre­de­ri­cia har spil­let i we­e­ken­den. KF: Så slap vi for at snak­ke om, hvor­dan vi hav­de det. Jeg vid­ste ik­ke, hvor­dan min far egent­lig hav­de det. Hav­de han pro­ble­mer på den ene el­ler den an­den må­de? Det snak­ke­de vi al­drig om. Jeg for­tal­te hel­ler ik­ke om mi­ne pro­ble­mer til min far. De fø­lel­ser, vi hav­de, blev ka­na­li­se­ret ud i fod­bol­den. Selv da han var ta­et på at dø, var det og­så sva­ert for al­vor at gå ind i det og stil­le de hår­de spørgs­mål. Nok for­di vi ik­ke var vant til at ta­le om så­dan nog­le ting. MB: Snak­ke­de I sta­dig om fod­bold li­ge til det sid­ste? For der var et tids­punkt, hvor du vid­ste, at han lå for dø­den – blev det da for ba­nalt at snak­ke om fod­bold? KF: Jeg kan hu­ske, at vi så Eu­ro­pa Le­ague-fi­na­len på hans ho­spi­tals­stue. Det var en dår­lig op­le­vel­se. Vi snak­ke­de na­e­sten ik­ke. Un­der fi­na­len sag­de han så no­get om na­e­ste sa­e­son. Der gik mit hjer­te i styk­ker. MB: For du vid­ste godt, at han vid­ste, at I vid­ste, at der kom ik­ke no­gen na­e­ste sa­e­son. KF: Jeg vid­ste det me­re, end han vid­ste det. MB: Jeg har til gen­ga­eld hørt fle­re kvin­der si­ge – in­klu­si­ve min ko­ne – at de mis­un­der os, at vi har det her, som vi kan bli­ve ved med at snak­ke om. Vi kan gla­e­de os til en kø­re­tur fra Lei­ce­ster ned til luft­hav­nen, for­di vi ved, at skal snak­ke om fod­bold i to ti­mer. KF: Der er fod­bol­den god at ha­ve, for den har sin egen na­tur­li­ge ryt­me og flow. Det er så fedt at va­e­re dybt in­de i så­dan en snak. Var din far egent­lig fod­bol­din­ter­es­se­ret? MB: Over­ho­ve­det ik­ke. Som i over­ho­ve­det ik­ke. Han blev det så, for­di han ger­ne vil­le ha­ve no­get sam­men med mig, for han kun­ne godt se, at det var det ene­ste, jeg var in­ter­es­se­ret i. Han har set va­e­sent­lig fle­re fod­bold­kam­pe, end han tro­e­de, han vil­le kom­me til, da han var 30 år. Jeg rør­te fak­tisk ik­ke en fod­bold, før jeg var seks år gam­mel. Jeg vid­ste ik­ke, hvad det var. Så flyt­te­de vi til Ul­dum, hvor jeg faldt i hak med nog­le dren­ge. Fod­bold

be­tød ot­te år, alt indtil for dem. min far Så fik spil­le­de et pra­este­em­be­de jeg hver dag i i Aa­ben­raa. Hvis vi var ble­vet bo­en­de i Mårs­let lidt uden for År­hus, så er det ik­ke sik­kert, jeg no­gen­sin­de var be­gyndt at spil­le fod­bold på eli­te­ni­veau. KF: Den be­gej­string, vi tal­te om før. Ved VM hav­de jeg den fø­lel­se, som jeg har haft før med Man­che­ster Uni­ted. Når jeg så Dan­mark. Jeg var me­get be­rørt, da vi røg ud. Og­så da­gen ef­ter og i ti­den ef­ter. MB: Det er no­get slud­der, at det kun­ne ha­ve va­e­ret os. Vi­de­re. KF: Slet ik­ke. Nå, men jeg kun­ne ma­er­ke det på sam­me må­de som i ’99-sa­e­so­nen, el­ler i 2004, da Man­che­ster Uni­ted røg ud til Por­to, el­ler i 2009, da de tab­te til FC Bar­ce­lo­na i Cham­pions Le­ague-fi­na­len. MB: Det er sjovt, for det var VM’S dår­lig­ste hold, som rør­te dig. Det mindst fa­sci­ne­ren­de hold i tur­ne­rin­gen. Ik­ke i Kro­a­tien-kam­pen, men i det ind­le­den­de pul­je­spil. Jeg kan forta­el­le dig, at der ik­ke var no­gen, som snak­ke­de om Dan­mark i Rusland. KF: Det over­ra­sker mig ik­ke, men jeg kan godt se, at jeg mod­si­ger mig selv, når jeg si­ger det her med, at det er spil­let, som fa­sci­ne­rer mig, når Dan­mark langt fra spil­le­de så­dan. Men jeg ved ik­ke, hvor­dan jeg skal be­skri­ve det. Nu er det mit land, og må­ske var det smer­ten ved ne­der­la­get mod Kro­a­tien, der min­de­de mig om smer­ten ved at se Man­che­ster Uni­ted ta­be de sto­re fi­na­ler. MB: Du kun­ne og­så forta­el­le mig om, hvor vildt det var at føl­ge Iran, men det gør du ik­ke. KF: Da Dan­mark røg ud, rør­te det mig me­re. MB: For med Iran var der mod Portu­gal plud­se­lig nog­le mi­nut­ter, hvor det he­le var på spil. KF: Iran gjor­de og­så no­get ved mig. Der var og­så man­ge fø­lel­ser. MB: Blev de fø­lel­ser ik­ke og­så na­e­ret af, at du så kam­pen (Ma­rok­ko – Iran) sam­men med din bror? Apro­pos det her med, at vi og­så skal ha­ve no­gen at de­le det med. KF: På en el­ler an­den må­de har min bror og jeg over­ta­get det for­hold, vi hav­de til vo­res far. Vi kø­rer det vi­de­re. Der var kam­pen mel­lem Ma­rok­ko og Iran, som vi var til, vig­tig, for den gav os en af de min­de­va­er­di­ge op­le­vel­ser, som jeg hav­de med vo­res far. Det var rart at ha­ve den op­le­vel­se med Iran, for om 20 år står den sta­dig helt klart i erin­drin­gen, li­ge­som ’99 gør med min far. Der har man brug for de høj­de­punk­ter, vi tal­te om før. Det er dem, vi som Man­che­ster Uni­ted-fans ik­ke har nu. MB: Det er der­for, jeg al­tid si­ger: ”Det er me­get fe­de­re at gå til fod­bold, end det er at gå i te­a­te­ret.” I te­a­te­ret er det dej­lig trygt. El­ler hvis jeg ta­ger til en kon­cert med Loves­hop, så ved jeg, det bli­ver godt. Der er ik­ke no­get, som kan over­ra­ske mig. Men i fod­bold ved man det ik­ke. Man aner ik­ke, hvor­når man ram­mer den kamp, som man hu­sker re­sten af sit liv. Hver gang jeg ser en dår­lig fod­bold­kamp, så ved jeg, det er en in­ve­ste­ring. Nu er der én kamp fa­er­re, indtil jeg ram­mer en helt vild kamp. KF: Så er det en stor in­ve­ste­ring, vi har gjort de sid­ste fem år med Man­che­ster Uni­ted. MB: Vi har så­et og så­et og så­et. Nu må vi snart skul­le hø­ste. KF: Vi er end­da pri­vil­e­ge­re­de, at det kun er fem år, og at vi end­da i den pe­ri­o­de har set hol­det vin­de tit­ler. Nu fø­ler jeg, vi er lidt utak­nem­me­li­ge. MB: Ja, vi er ik­ke i Le­ague One, men det fø­les som fem tun­ge år. KF: Jeg er jo me­get ne­ga­tiv om­kring den kom­men­de sa­e­son. Du har dem trods alt i top-4. Jeg ser det fal­de helt sam­men. Jeg fryg­ter og for­ven­ter, at det bli­ver li­ge­som Mourin­hos sid­ste sa­e­son med Chel­sea. Der er vi på vej hen. Den­gang med Chel­sea sag­de han jo og­så i sa­e­so­n­op­tak­ten: 'Vi har ik­ke haft den ret­te for­be­re­del­se. Jeg har ik­ke få­et de spil­le­re, jeg ger­ne vil ha­ve.' Det er na­e­sten en tro ko­pi. MB: Jeg bli­ver og­så ir­ri­te­ret over, hvor­for vi al­tid skal snak­ke om Mourin­ho. Prøv at se, hvor man­ge fe­de spil­le­re, vi har. Det er der­for, jeg har dem i top-4. Jeg har set Lukaku og Pog­ba un­der VM. Ma­tic er god. Ale­xis er god. De Gea er ver­dens bed­ste må­l­mand, når han spil­ler for Man­che­ster Uni­ted. Jeg sy­nes, at spil­ler­ne har et stort an­svar. Jeg har en for­nem­mel­se af, at Man­che­ster Uni­ted har så er­fa­ren en trup og så sta­er­ke spil­le­re, at de kan kom­me til at spil­le en rol­le. KF: Chel­sea hav­de jo og­så et godt hold, da de va­el­te­de. Mourin­ho har ba­re vist, at han er så gif­tig, at han kan få det he­le til at ram­le sam­men om­kring sig. MB: Det er en ma­er­ke­lig forta­el­ling i øje­blik­ket. Jeg føl­te, at han bur­de va­e­re lyk­ke­lig for at va­e­re i Man­che­ster Uni­ted. For at ven­de til­ba­ge til no­get, vi snak­ke­de om før. Det var så­dan, jeg tro­e­de, det vil­le va­e­re, da han først kom til klub­ben. Det skul­le va­e­re en­ten FC Bar­ce­lo­na el­ler Man­che­ster Uni­ted. 'Nu får jeg mu­lig­he­den. Jeg skal va­e­re her i 15 år. Jeg skal va­e­re den mand, de na­ev­ner sam­men med Matt Bus­by og Alex Fer­gu­son.’ Men så­dan bli­ver det ik­ke. Der kom­mer al­drig en sta­tue uden for Old Traf­ford af José Mourin­ho.

K I A N F O N O U D I

N U R B N E T R O M

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.