LEICESTER CITY
Selv umiddelbart efter det sensationelle mesterskab i 2016 forlød det i Leicester, at man godt vidste, at festen ikke ville vare ved. At virkeligheden ville indfinde sig igen. Alligevel var tømmermaendene mange og lange, og siden er to managere blevet fyret, mens et hav af profiler er draget videre. Med ansaettelsen af Claude Puel virker det dog, som om der er faldet ro over klubben. Som om man har accepteret, at Leicesters lod er en tilvaerelse lige under toppen. Franskmanden overtog et hold, der flirtede med nedrykningsstregen og førte det frem til en respektabel niendeplads. Endnu vigtigere er det dog, at Puel har sat gang i den proces, som mestertraeneren Claudio Ranieri undlod at starte. Leicester kunne ikke blive ved med at leve på kontrastød. Et mesterskab forpligter. Derfor er Leicester nu ved at forvandle sig til et hold, der også vil og kan styre en kamp, hvilket sommerens mange indkøb cementerer. Den nye stil fører ikke til lige så mange sejre som i mesterskabssaesonen, men mindre kan også gøre det. Og minderne fra dengang kan ingen tage fra Kasper Schmeichel og co.