BJERGET, DER TILHØRER LOUISON BOBET

CIRKA to kilometer fra Col d’izoard glider feltet gennem Casse Déserte, en mytisk passage gennem en ugæstfri stenørken med naturskabte obelisker, der umotiveret rager mod himlen, og pulveragtigt støv, der synes drysset ud over landskabet. Her i dette mærkværdige terræn har gennem tiderne udspillet sig nogle af de største dramaer i Tour de France, og sportens adel har her lagt alen til deres renommé og stjernestatus. Coppi, Bartali, Bahamontes og Merckx er nået først op, men ingen har vundet større hæder her end franskmanden Louison Bobet, som tre gange var først over Col d’izoard. I 1953 grundlagde han sin første af tre sejre i træk på Izoard, da han kørte alene op og hentede næsten 12 minutter på løbets førende rytter, Jean Malléjac, og tog den gule førertrøje. Det var en gallaopvisning i cyklingens guldalder. Kort før toppen stod en ekstatisk tilskuer og betragtede Bobet gennem søgeren på sit kamera. Da franskmanden var helt tæt på, skriver Jean Bobet i sine erindringer, sænkede tilskueren sit kamera. Det var Fausto Coppi. Han løftede hånden til hilsen og sagde: ’E bello, no?’ – ’Smukt, ikke sandt?’ Bobet gentog sit kunststykke året efter, da han vandt Touren for anden gang, og giganten Bobet endte som den første, der vandt løbet tre gange i træk.