DANSK KAPTAJN PÅ ASTANA
SÅDAN BLEV HAN DANMARKS STÆRKESTE FUGLSANG
Det er ni år siden, Jakob Fuglsang slog igennem i dansk cykelsport. Siden da har forventningerne været store, men det er endnu ikke lykkedes at indfri dem helt. Nu får Jakob Fuglsang endelig en ny stor chance som kaptajn for et af verdens bedste cykelhold. Hvordan er han nået hertil? Hvorfor savner hans venner ham som træningsmakker? Hvordan kan han bruge sine erfaringer fra OL? Og hvorfor kan han godt lide at få ondt i benene? Vi tegner et portræt af årets danske midtpunkt i Touren.
Det er let at pege på det mest skelsættende døgn i Jakob Fuglsangs sportsliv. For i løbet af 24 timer i begyndelsen af august 2008 blev Jakob Fuglsangs liv forandret for altid. Som uerfaren landevejsrytter erobrede den dengang 23-årige silkeborgenser fra Team Designa Køkken den gule trøje i cykelløbet Danmark Rundt, skrev under på en kontrakt med 'verdens bedste cykelhold' og vandt den endelige sejr i det danske etapeløb. Særligt sejren i Danmark Rundt var overraskende, for det plejede at være en rytter fra de store hold, der vandt – og så var det første gang i årevis, at en dansker tog sejren på den hjemlige asfalt. Men det blev altså mountainbikerytteren Jakob Fuglsang, og i omverdenen blev der talt om stort potentiale, dagbladene skrev om en 'kurs mod stjernerne', og den tidligere vinder af bjergtrøjen i Tour de France, Michael Rasmussen, så store mulighederne for Jakob Fuglsang. ”Jeg har svært ved at se enden på rækkevidden af det talent, Jakob har,” sagde Michael Rasmussen dengang. Da han to år senere havde vundet Danmark Rundt for tredje gang i træk, blæste tidligere Ol-vinder Dan Frost i den helt store basun med forventninger. ”Han gør alle de rigtige ting både i og uden for konkurrence. Han hviler i sig selv rent psykisk, er næsten altid i godt humør, og han er gennemprofessionel i sin indstilling. Han er desuden stærk både på enkeltstarter og i bjerge, og han er i mine øjne en indlysende aspirant til at vinde Tour de France,” sagde han til Politiken. I år er det ni år siden, at Jakob Fuglsang slog igennem som landevejsrytter, og det er nu, at han får sin store chance for at vise, at han kan udfolde potentialet, når han er kaptajn for kasakhiske Astana. Forud er gået en lang proces med op- og nedture og en årrække som hjælperytter på forskellige hold. Han er blevet 32 år gammel, og han har endnu ikke hentet store sejre. Derfor betegner han det selv som sidste chance for at række ud efter den absolutte top i cykelsporten i dette års Tour de France.
EN GOD ALLROUNDER
Hvordan er han nået hertil? Hvordan går man fra at være en, i den bredere befolkning, ukendt mountainbikerytter, der kører landevejsløb for et mindre dansk hold til at være den, der satses på i Tour de France hos et af verdens største cykelhold? Det har Chris Anker Sørensen et bud på. Den snart 33-årige dansker er et halvt år ældre end Fuglsang, og har fulgt kollegaens karriere tæt. I sommer var han hjælperytter for Jakob Fuglsang under OL i Brasilien, hvor det som bekendt blev til en sølvmedalje til silkeborgenseren, og Chris Anker Sørensen ser flere kvaliteter hos sin landsmand. ”Han er en god allrounder, for han kører en rimelig god enkeltstart, han kører godt opad, og så er han teknisk sindssygt dygtig. Det er hans allerstørste kvalitet. Han er meget god til at styre sin cykel, og han er dygtig til at køre nedad; det så man også til OL på den meget svære nedkørsel. Det håndterede han på bedste vis, så hvis jeg skal fremhæve en ting, er det hans tekniske formået på en cykel. Det mestrer han fra sin tid som mountainbikerytter,” siger Chris Anker Sørensen, der også har noteret sig, at Fuglsang er blevet taktisk bedre. ”Han har fået et større taktisk overblik år for år. I de første år, han kørte, lavede han nogle gange nogle tossede angreb og gjorde nogle ting, hvor man godt kunne se, at han ikke havde den taktiske baggrund. Der er nogle store forskelle på at køre mountainbike og landevejscykling, men han viste hurtigt flair for det,” husker Chris Anker Sørensen. Det var sportsdirektøren Kim Andersen, der i sin tid var med til at tilbyde Jakob Fuglsang en professionel kontrakt på baggrund af den gode indsats i Danmark Rundt.
” Jeg faldt med det samme for Jakob og hans måde at være på,” siger Kim Andersen, der også ser en teknisk god rytter i Fuglsang. ”Han er en flot cykelrytter og sidder godt på cyklen. Han gjorde det godt. Derfor ville vi gerne give ham en chance, og den har han jo grebet, for han har altid gjort det godt,” siger han.
GLAD FOR ONDT I BENENE
Jakob Fuglsang er født og opvokset i Silkeborg, og når man taler med jævnaldrende silkeborgensere om Fuglsangs barndom, fortæller de om en ung gut, der altid kørte på cykel. Han trænede, trænede og trænede – også når han holdt fri. ”En seriøs træningsnarkoman,” lyder et af skudsmålene om Fuglsang, der brugte fire år på at tage den ellers tre-årige gymnasieuddannelse for at få mere tid til at cykle. Det gav bonus i form af U23-verdensmesterskabet i mountainbike. Fuglsang fik efterfølgende Vm-logoet tatoveret på sin overarm. En anekdote fra Fuglsangs barndom vidner også om en glæde ved at få sved på panden. I forbindelse med Skolernes Motionsdag dagen før efterårsferien kunne eleverne på Kornmod Realskole i Silkeborg vælge, om de ville løbe eller gå fem eller 10 kilometer. Jakob Fuglsang valgte at løbe 10 kilometer, men efter at have tilbagelagt ruten, følte han sig godt så i gang, tog han en omgang mere. Og en til. Så da han havde løbet tre omgange – altså 30 kilometer – måtte lærerne stoppe ham. Han gjorde det ikke for at blære sig, har Fuglsang selv fortalt til Euroman. ”Nej, sådan har jeg aldrig haft det, men jeg har altid godt kunnet lide at komme ud og bruge mig selv. Sådan har jeg det også, når jeg træner i dag. Jeg er god til at træne, det er nok min bedste kvalitet som cykelrytter, og det er en rigtig god følelse at komme hjem og vide, at jeg har gjort det. Brugt mig selv,” sagde Jakob Fuglsang i 2014. Chris Anker Sørensen kan godt genkende nutidens Jakob Fuglsang i den evigt aktive knægt fra Silkeborg. ”Han er en mand, der godt kan lide at træne – endda rigtig meget. Han er meget fokuseret på sin træning. Han er meget seriøs og struktureret i sin træning, hvor det handler om at følge nogle specifikke mål hver dag. Han er velstruktureret. Han er en mand, der ikke er bange for at få ondt i benene,” lyder det fra Chris Anker Sørensen om Fuglsang. Det skudsmål går igen blandt flere kolleger. Den 37-årige Lotto-soudal-rytter Lars Bak stammer selv fra Silkeborg og betragter i dag Jakob Fuglsang som en ven. De har begge haft base i Luxembourg og brugt mange timer sammen på landevejene, og for Lars Bak handler vejen til toppen også om Jakob Fuglsangs måde at være sportsmand på. Altså selve livsstilen. ”Han er bundseriøs, og så er han en god og solid cykelrytter,” siger han, inden han mindes de mange træningsture fra deres fælles tid i Luxembourg. ”Han er super fokuseret, og han har altid en plan. Jeg savner ham her i Luxembourg nu, for han var virkelig god at træne med. Han vil gerne træne hårdt, men ikke på den måde, at man kører fem timer med 38 km/t i snit. Det er altid med en masse intervaller, og tiden går hurtigt, når man træner med Jakob. Han er god at snakke med, og han har altid en plan for, hvordan man skal køre. Hvis man selv mangler lidt motivation eller overblik, er han der, og nogle gange har jeg haft held med bare at sætte mig på hans program og holde fast i hans baghjul i de intervaller. På den måde er jeg tidligere kommet i ret god form,” husker Lars Bak med et grin om Fuglsang, der i dag bor i Monaco og ifølge Lars Bak stadig er et træningsmonster. ”Når han træner specifikt frem til et etapeløb, tager han til Tenerife og får nogle rigtige bjerge og ligger i højdetræningslejr. Der går rytterne i boksen, for de skal være så gennemtrænede,” siger Lars Bak, som også fremhæver Jakob Fuglsangs mentalitet. ”Det ligger i en klassementrytters DNA, at de er meget velovervejede typer. Man kan ikke køre tre ugers etapeløb, hvis man er en impulsiv type. Man skal have en vis strategi og en vis plan, for man er en motor, der skal bygges op. Det er lange intervaller, der skal fyldes på for at få en udholdenhed,” siger Bak. Træningsfliden kommer til at gavne Jakob Fuglsang i Tour de France, mener Lars Bak. ”Klassementsryttere kan ikke have en dårlig dag, og de typer er nødt til at have en plan hundrede procent. En sprinter kan bedre tage en dag i grupettoen og sige, at dagens etape ikke er noget for ham. Det kan en
klassementsrytter ikke. Det ligger i sådan en rytters DNA at have en plan for det, man laver. Jakob har altid haft en plan, og det har han også haft i år, hvor han har skulle være godt kørende allerede i Paris-nice, Catalonien og Ardenner-klassikerne. Klassementsryttere skal have styr på det, de laver, og det har Jakob bestemt,” siger Lars Bak. Kim Andersen stemmer i. At Fuglsang i dag er kaptajn for Astana i Tour de France, skyldes de mange træningstimer på landevejene. ”Det er ikke sådan, at han er super god i spurt eller kører rigtig godt opad. Han er en type, der har arbejdet sig til det. Han har selvfølgelig talent for at køre på cykel, men det har ikke været et indlysende talent, så han har kunne gøre det uanset hvad. Det er hårdt arbejde,” siger Andersen, der i dag er sportsdirektør hos Trek-segafredo. ”Man lærer at sætte sig et mål og kæmpe for at nå det. Jeg giver ikke op. Jeg rejser mig, hvis jeg er nede. Jeg er en fighter, og jeg er en teamplayer, der ved, hvad et hold kan køre, som individet ikke formår,” sagde Fuglsang tidligere på året i et interview med magasinet Bike Season.
FRA LØJTNANT TIL KAPTAJN
Det sker ikke ofte, at en dansk rytter bliver kaptajn på et stort hold i Tour de France-sammenhæng, og at Jakob Fuglsang er blevet tildelt rollen, skyldes ikke kun hans evner som cykelrytter. Det handler også om timing og rollefordeling på cykelholdet. I en årrække var danskeren en højtstående væbner for italieneren Vincenzo Nibali, der vandt Touren i 2014, men skiftede til Bahrain-merida før denne sæson. Der skulle derfor findes en ny holdkonge, men selvom det ville være oplagt at pege på italienske Fabio Aru, der vandt Vuelta España i 2015, er det gået anderledes.
Det skyldes italienerens – og holdets – store fokus på Giro d'italia, der havde 100-års jubilæum her i 2017. Lars Bak kender det interne hierarki på et cykelhold efter seks gennemførte Tour de France-løb, og han har også noteret sig Astanas holdsammensætning. ”Et hold som Astana har før haft succes med at vinde Giro de Italia, og selvom det er et kasakhisk hold, er det meget italiensk præget. De har altid satset meget på Giroen, og Aru skulle jo også have kørt den i år. Hvis Aru ville have haft kaptajnrollen i Touren, tror jeg også, at han havde fået den, men da Giroen havde 100-års-jubilæum i år, og Aru ville satse på den, var det oplagt, at Jakob skal køre i klassementet i Touren. Astana har heller ikke en decideret sprinter, så det er klassementet, de kører efter, og det er en pissegod chance for Jakob.” Fabio Aru blev skadet inden Giro d'italia, og han gik dermed glip af sin store chance på hjemmebanen, men selvom man så kunne tro, at han i stedet ville få tildelt en kaptajn-rolle i Tour de France, var sportsdirektør Alexander Vinokourov hurtig til at slå fast, at Fuglsang altså er manden, der skal satses på i Frankrig. I forhold til kaptajn-rollen i Tour de France var sidste sommers Ol-sølvmedalje også vigtig for både Fuglsang og Astana. ”Jeg har altid haft en god plads på holdet, men det har givet mig mere at sige, kan jeg mærke. Og overfor mig selv, har jeg vist, at jeg godt kan. Det har givet mig et godt selvtillidsboost og forstærket min tro på, at jeg måske kan mere, end jeg har leveret hidtil. Der er mere i mig. Holdet har altid vidst, at jeg kører stærkt, og at jeg altid er klar, men nu har de også set, at jeg kan nå et mål, når jeg sætter det”, sagde Jakob Fuglsang til TV 2 i slutningen af 2016. Silkeborgenseren har længe søgt chancen for at blive kaptajn og få muligheden for at køre klassement i Tour de France. Da han i 2013 kørte klassement hos Astana og blev nummer syv i Tour de France, blev han skuffet over, at han året efter ikke fik tildelt en kaptajn-rolle i hverken Giroen, Touren eller Vueltaen. Han er ærekær og ambitiøs, men det kan være svært at se på overfladen. Fuglsang er en stille, rolig og jordbunden jyde. ”Ja, men som alligevel ved, hvad han vil. Inde bagved er der nogle ambitioner,” som Kim Andersen formulerer det. Sportsdirektøren har også arbejdet med Jakob Fuglsang på sit Luxembourg-hold, der i 2011 bar navnet Leopard Trek.
”Da vi begge var på Leopard, vidste han godt, at han ikke skulle være kaptajn, for det var ikke sådan, det var sat op. Han var løjtnant, og vi troede på ham, så derfor lå han deroppe. Der var mange løb, hvori han kørte sin egen chance, men i Touren var han sat ind som løjtnant, og Jakob er en professionel cykelrytter på det punkt. Han agerede som han skulle, men han har også haft sine egne ambitioner. Dem søgte han senere, da han søgte egne græsgange,” husker Kim Andersen om Fuglsang, der forlod det luxembourgske hold til fordel for Astana i 2013. I et interview med DR har Jakob Fuglsang sagt, han har skulle vænne sig til at være manden, der bestemmer, men han bruger det positivt – og træningsnarkomanen kommer også op i ham, når han tænker på kaptajn-rollen. ”Det giver jo noget ansvar at være kaptajn, men det er fint med mig. Og det er også en af grundene til, at jeg hellere træner en halv time ekstra end en halv time mindre, for jeg ved, at der er nogen der forventer noget. Jeg synes, man skal gå forrest som et forbillede,” sagde han i marts 2017. Da Chris Anker Sørensen hjalp Jakob Fuglsang til Ol-sølv i 2016, oplevede han selv leder- og kaptajnevnerne hos Astana-danskeren. ”Han kan bruge meget af sin erfaring fra OL. Han er en god leder af et hold, og han er god til at sige, hvad han gerne vil have, hvornår han vil hjælpes, hvornår vi kan slappe lidt af, og hvad han har brug for. Han kan tage nogle af erfaringerne fra OL med til Touren, hvor han skal lede et hold. Det er vigtigt at have et hold omkring sig, men han er en dygtig kaptajn, og det bliver ikke noget problem for ham,” siger han. SIDSTE CHANCE Når man taler om Jakob Fuglsang, kan man ikke undgå at snakken også falder på hans resultater – eller mangel på samme. For selvom han fik Ol-sølv i 2016 og har vundet Danmark Rundt tre gange, er hans trofæ-samling ikke overvældende. Når vennen Lars Bak skal remse Fuglsangs bedste præstationer op, taler han om en podieplads i Schweiz Rundt, Top 10-placeringer i Critérium du Dauphiné, Paris-nice og Romandiet Rundt. Og selvfølgelig syvendepladsen i Tour de France i 2013. Det er fornemme præstationer, men der er ingen sejre iblandt. Bevares, Fuglsang har gjort det godt, men han kan ikke prale af etapesejre i en af de tre Grand Tours. Det er heller ikke blevet til triumfer i endagsklassikerne eller podiepladser i de store etapeløb, selvom Fuglsang netop beskrives som en god allrounder. Det kan også være en svaghed, mener Kim Andersen. ”Jakob er god til at køre en enkeltstart, og han er god til at køre opad. Han kan også godt køre en enkelt spurt. Men han er også en rytter, som er god i det hele uden at være super i en ting. Det har gjort, at han har haft svært ved at vinde de sejre, som man gerne ser. Han har fortjent en sejr, for han er en vellidt rytter, der opfører sig ordentligt. Han er fair, og han gør et godt stykke arbejde på et højt niveau,” siger han. Lars Bak savner også noget vildskab hos sin ven. ”Han er en etapeløbsrytter, men han er måske ikke en udpræget vindertype. Når det er sagt, har han også haft gode resultater, men det glemmer folk nogle gange. Han har ikke spurten i sig, og han har ikke det der dræber-punch, som eksempelvis Valverde (Movistar-rytteren med fornavnet Alejandro, red.) har,” siger Lars Bak. ”Han har ikke nogen dårlige sider, men man kunne godt savne, at han er lidt mere eksplosiv og tager nogle flere chancer. Han er en stærk rytter, men mangler måske noget killer instinct. Han er mega-indebrændt på den måde, for han slår ikke op i banen. Han kæmper virkelig til det sidste, men hvis han skal helt op blandt de største, mangler han måske noget punch,” tilføjer han og nævner alle de gange, Jakob Fuglsang har været tæt på.