HVOR KOMMER TOURENS TOPRYTTERE FRA?
Touren køres i sagens natur overvejende i Frankrig, men de spanske rivaler sidder hårdt på topplaceringerne, viser en stor undersøgelse af de 37 løb siden 1980, Tour de France Magasinet 2017 har udarbejdet. Danmark markerer sig også på listen med både ryt
På UCI'S liste over de bedste ryttere i verden i slutningen af maj, var Julian Alaphilippe på 16. pladsen undtagelsen fra reglen. Franskmanden fra Quick-step Floors er født 11. juni 1992, og han skiller sig ud ved at være mindst to årgange yngre end de øvrige ryttere i Top 20. Alle andre var mindst 27 år, og selvom der er forskel på toppen af en Uci-rangli- ste, hvor forårsklassikere og andre World Tour-løb end de tre Grand Tours tæller, går billedet igen i Tour de France-maga- sinets analyse af de 37 udgaver af det store franske løb, der er kørt siden 1980. Fra rytterne er 26-27 år til de er 30, er mulighederne for at slutte i top 10 i Tour de France bedst, mens antallet af top 10-ryttere er markant lavere under 26 og over 30 år. ”Meget hænger sammen med talentudviklingen,” siger Morten Bennekou, tidligere talentchef og U/23-landstræner i DCU og nuværende sportsdirektør på Team Sunweb. ”I for eksempel svømning forsøger man lidt populært sagt at få svømmerne til at toppe, når de er 16 år. I cykling skal man opbygge trænings- og løbsmængden, før man har udholdenhed til at holde gennem en stor klassiker på 260 km eller tre uger i en Grand Tour. Og der er så megen taktik og løbsforståelse i cykling, at rytterne oftest er nødt til at have prøvet løbet og de vigtige stræk nogle gange, før de virkelig kan være med. De skal vide, hvilket hjørne, man typisk kører på,” siger Morten Bennekou. ”Og så handler meget også om at kunne stå for presset i tre uger. Mange unge taber tråden, selv i etapeløb på én uge. Læg dertil, at hypen og rammen bare er ét-to niveauer større i Touren end i alle andre løb. Sponsorer, medier, alle vil have noget af rytteren, der typisk er en del længere i målområdet end i andre løb. I det miljø er de ældre ryttere bare bedre til at sige fra og præcis vide, hvad de vil.” SPANIEN OG TALENTERNE Ud over at erfaring tæller, viser Tour de France-magasinets gennemgang af løbene siden 1980 også, at spaniere har et rigtig fint tag på løbet. I de seneste ti år har spanske ryttere taget dobbelt så mange top 10-placeringer som nummer to på listen, franskmændene, og siden 1980 har spanierne domi- neret topplaceringerne i Touren, både i antal Top 10-placeringer og antal ryttere, der har gjort sig gæl- dende i på podiet. Knap 24 procent af Top 10-placeringerne siden 1980 er gået til spaniere, foran franskmændene med 17 procent og italienerne med 9, og efter Morten Bennekous vurdering har det meget at gøre med antallet af hold i de tre store cykelnationer. ”Spanierne skiller sig ud i talentudviklingen ved, at de faktisk sjæl- dent har stærke ryttere eller hold ude til U/23-me- sterskaberne. Jeg kan ikke rigtigt forklare hvor- for. Franskmændene og italienerne sender mar- kant bedre ryttere ud til de internatio- nale løb og får resultater, som står mål med det, deres seniorryttere opnår,” siger Morten Bennekou. ”I Frankrig, og også i Spanien og Italien, er der mange hold på Kontinental- og Pro Kontinental-niveau. [tredje- og andethøjeste niveau]. Der er rigtigt gode muligheder for at bygge karrieren op i et passende tempo. Og så har de også bare så mange ryttere at
vælge imellem. Jeg tjekkede engang antallet af tilgængelige ryttere på højt ungdomsniveau i Danmark og i den italienske provins Lombardiet. Bare der havde de dobbelt så mange ryttere at vælge mellem, som vi har i hele Danmark. De har så mange gode ryttere at vælge mellem, mens faldet i niveau ofte er højere hos os i Danmark, hvis vi har folk, der falder fra,” siger Morten Bennekou. ”Og så handler det også om ryttertyper. Der er jo ikke mange spaniere i toppen af resultatlisten, hvis man for eksempel tager et løb som Paris-roubaix. Spanierne udvikler ryttere, der passer godt til Grand Tours, mens eksempelvis de dygtige unge danskere, der de seneste år har vundet meget på ungdomsniveau, sjældent vejer under 68-70 kg. Der uddanner vi store, stærke ryttere, der er gode på flade etaper og i afslutningerne,” siger Morten Bennekou. DANSKE TALENTER I Tour de France-magasinets gennemgang af løbene siden 1980 er der for Italien, Frankrig og Belgien et stort misforhold mellem antallet af Top 10-ryttere, der er begyndt profkarrieren på et cykelhold i de tre lande, sammenlignet med antallet af Top 10-ryttere fra de tre lande. ”Det er tegn på den globalisering, der har fundet sted i international cykelsport. Da jeg var ung, var det vildt, at AC Milan havde Ruud Gullit, Marco van Basten og Frank Rijkaard. I dag kan fodboldklubber som Arsenal og Chelsea jo stille hold uden én eneste englænder. På mange måder er billedet det samme i cykelsport. Hos os på Team Sunweb har vi en hollandsk og tysk base af ryttere, men vi har jo også ryttere og personel fra mange andre lande,” siger Morten Bennekou. Mindre hold fra de store cykelnationer agerer talentudviklere for rigere hold fra mindre cykelnationer, der kommer og plukker ryttere, når de er ved at være flyveklare og stiller større krav til lønnen. I øjeblikket er det samme vej, unge danske ryttere skal søge, da Bjarne Riis indtil videre ikke har et hold klar i 2018. ”For dansk talentudvikling og for, at unge ryttere har noget at sigte efter, vil det være rigtig godt, hvis Bjarne igen får et hold. Men den nuværende situation har også åbnet for, at de danske talenter selv må finde den rigtige vej. En rytter som Magnus Cort havde muligvis ikke fået den samme store rolle, hvis han havde valgt den oplagte vej på et dansk hold. Magnus er en god case for os, for han er beviset på, det kan betale sig at vente i stedet for at tage det første og bedste tilbud om at blive professionel,” siger Morten Bennekou.