CÔTE DE LAFFREY

FØRSTE RYTTER OVER CÔTE DE LAFFREY

Julien Maitron, 1905. Allerede i tredje udgave af Touren optrådte dette ikke voldsomt høje, men brutalt stejle Alpe-bjerg på løbets rejseplan. Med datidens tunge cykler, begrænsede gearvalg og dårlige veje in mente må rytternes pinsler have været uudholdelige.

BERØMTE VINDERE PÅ CÔTE DE LAFFREY

René Pottier (1906), Emile Georget (1907 og 1910), Federico Bahamontes (1954), Luis Herrera (1984). Italieneren Bartali demonstrerede en uforlignelig holdbarhed gennem hele sin karriere. To gange krydsede han Laffrey som første mand, både i 1937 og 1951. 14 år er en menneskealder i professionel cykelsport.

UFRIVILLIG VANDGANG PÅ CÔTE DE LAFFREY

I 1937 kørte Bartali alene over Côte de Laffrey og modtog en bonus på 1 minut og 10 sekunder. Han syntes tilfreds med sin tidsbonus og lod sig falde tilbage i det jagende felt, og så indtraf katastrofen. Holdkammeraten Giulio Rossi skred ud på en træbro og rev Gino med i styrtet, så denne røg gennem rækværket og ned i åen Le Couteau.

BONUSINFO

Det er den luxembourgske journalist Alphonse Steinès, der yndede at optræde iført stråhat, guldlorgnet og nystudset fipskæg, som almindeligvis krediteres for at Pyrenæerne og Alperne blev en uundværlig bestanddel af Tour de France. Fundet af en benbrækker som Côte de Laffrey må have varmet den småsadistiske Henri Desgrange hvis vision om det perfekte Tour de France gik ud på at løbet skulle være så umenneskeligt at kun en enkelt rytter formåede at fuldføre.