COL DU LUITEL

FØRSTE RYTTER OVER COL DU LUITEL

Charly Gaul, 1956. Col du Luitel blev indviet med manér, idet tidernes måske bedste bjergrytter, luxembourgeren Charly Gaul, var første mand på toppen. På 18. etape, Torino – Grenoble (250 km), fandt han sit magiske tråd på vej over bjerget, fløj nærmest, urørlig i en klasse for sig selv. Gaul ankom til Grenoble 3´22´´ før Ockers og 7 minutter inden gruppen med Bahamontes og Walkowiak, den senere vinder af Touren 1956.

BERØMTE VINDERE PÅ COL DU LUITEL

Charly Gaul (1956), Michel Pollentier (1978). Luitel har aldrig været etapemål i Tour de France, hvilket kan være med til at forklare hvorfor relativt ubeskrevne ryttere som Gianni Ferlenghini (1958), Juan Campillo (1962) og Roger De Cnijf (1981) har været først over denne mur af et bjerg. De var eventyrlystne lykkeriddere som ingen rigtig tog alvorligt.

SAMMENBRUD PÅ LUITEL

Ethvert Tour-bjerg med respekt for sig selv har indtil flere rytternedsmeltninger på samvittigheden. Luitel er naturligvis ingen undtagelse. På 16. etape, Saint-etienne – L'alpe d'huez (240,5 km), nåede løbets indtil da førende ryttere, den tidligere Merckx-hjælper Joseph Bruyère, frem til foden af stigningen med favoritgruppen. På toppen var han en nedbrudt og illusionsløs mand. Næsten fem minutter tabte han på ni kilometer.

BONUSINFO

Kunne man som tilhænger af de uforlignelige dramaer der kan udspille sig i bjergene, få lov at aflevere en ønskeseddel til Tour-arrangørerne, ville dette nådesløse bjerg stå endog meget højt på i hvert fald denne skribents fortegnelse. De første 500 meter stiger blot med halvanden procent, og på den sidste halve kilometer er hældningsgraden helt nede på blot en halv procent. Bjergets officielle gennemsnitlige stigningsprocent på 9,1 er altså misvisende – og alt for lav. Det kan kun gå for langsomt med at få genintroduceret Col du Luitel på Tourens køreplan. Hører I efter, Christian Prudhomme og håndlangere?