RINGE TRO PÅ HØJDETRÆNING
JAKOB FUGLSANG tilbringer mange uger om året i højdetræningslejr, men han er overbevist om, at det gode udbytte snarere skyldes træningen end højderne.
Fuglsang lader vente på sig. I flere timer efter teamets frokost i restauranten på Hotel Malpertuus nær Maastricht ser vi ikke skyggen af ham, men omsider dukker han op. Næsten i civil i hullede jeans og en mørkeblå træningstrøje med kun diskrete Astana-kendetegn. Han fandt pludselig på at hoppe i bilen med massørerne, som skulle på indkøb, fortæller han. Som professionel cykelrytter på træningslejr griber man enhver chance for adspredelse med kyshånd, og her få dage før Ardenner-klassikerne og efter 16 dage i højdetræningslejr på vulkanen El Teide på Tenerife er lejrkulleren på sit højeste. Han er der flere gange om året. Indlogeret på det højtbeliggende hotel Parador de Cañadas del Teide i det smukke, men livløse landskab tilbringer han uge efter uge med hård træning og endeløs kedsomhed.
“NÅR MAN I EN SÅ LANG PERIODE IKKE LAVER ANDET END AT TRÆNE, SÅ HAR DET EN EFFEKT, OG SÅ KOMMER DET TIL AT HEDDE SIG, AT DET ER HØJDEN, DER HAR BETYDNING.”
Idéen er, at højdetræning har en præstationsfremmende effekt. Den tynde luft i højderne indeholder mindre ilt, og kroppen producerer derfor flere røde blodlegemer, som kan transportere mere ilt ud til musklerne. Tilbage i lavlandet sikrer det atleten en lovlig præstationsforøgelse som er sammenlignelig med den, man ulovligt kan opnå med epo og bloddoping. Fuglsang har imidlertid ringe tiltro til effekten af højdetræning i sig selv. Det er det afsondrede liv på El Teide, der har den afgørende betydning, mener han. “Der er intet andet at lave end at træne, få massage og ligge på sin seng. Intet andet. Det er livet i de 12-14-16 dage, man er af sted, og det er det, der giver den helt store effekt,” siger Fuglsang. “Når man i en så lang periode ikke laver andet end at træne, så har det en effekt, og så kommer det til at hedde sig, at det er højden, der har betydning.” “Hvis vi tilbragte fjorten dage her på Hotel Malpertuus, ville vi nok spise lidt for godt, og på hviledagen gik turen jo nok til Maastricht og kaffe og kage på en café. Og så måske lidt shopping en dag for ikke at kede sig ihjel,” siger Fuglsang.
SULTER SIG FØR TOUREN
Effekten af højdetræning er ikke videnskabeligt dokumenteret, siger Fuglsang, som endog mener, at højdetræning kan have en negativ effekt. Han afviser derfor at sidestille højdetræning med ulovlige metoder som bloddoping. Det er træningen i sig selv, der sikrer ham udbytte af de lange, ensomme uger i højderne, mener han. “Man skal ikke overdrive, når det gælder træningslejre, for så ender det jo med, at man mentalt går ned med flaget. Der er vitterligt ikke noget andet at tage sig til end at træne og spise og slappe af. Det bliver man sgu småtosset af, hvis man trækker det for langt ud.” Fuglsang pakker den småkage ud, som hotelmutter serverede sammen med kaffen. Et øjeblik synes han at studere varedeklarationen på pakningen, men han fortryder ikke og spiser kagen. Én af få om året. Han har konstant fokus på, hvad han spiser, men først frem mod Touren går han på streng diæt for at smide de sidste overflødige gram. “Skulle jeg have fuld fokus på min vægt hele tiden, ville jeg blive skør i hovedet. Det ville jeg ikke kunne holde til,” siger Fuglsang. “I lang tid før Touren går jeg bare rundt og er sulten hele tiden. Det er jeg nødt til, for ellers bliver jeg for tung. Jeg er ikke skabt til at have en fedtprocent på fire eller fem, men snarere på 10-12 som normale mennesker.”