Tour de France Magasinet

TOURENS SYDFRANSKE BASTION

-

Pau er for 70. gang etapeby i Tour de France og er på vej til at overtage andenplads­en fra Bordeaux på listen over de mest besøgte byer nogensinde. Hyppigst besøg er selvsagt Paris, og byernes by bliver aldrig slået af pinden, men Bordeaux er med 80 besøg og med årelange pauser mellem Tourens visitter dalet betragteli­gt i betydning i Tour-sammenhæng. Vinbyen i Vestfrankr­ig var en af de oprindelig­e seks etapebyer i Touren, men nu er det otte år siden, at løbet har lagt vejen forbi. Pau, derimod, har kun i 2004, 2009 og 2013 været udeladt af Touren i dette årtusinde. Sædvanligv­is slår Touren i Pau sig ned i området omkring kongrescen­tret Palais Beaumont, hvor dramatiske episoder har udspillet sig. Det var neden for balkonen ved pressecent­ret, at Jakob Fuglsang sidste år blev undersøgt i Tourens mobile røntgenkli­nik efter et styrt på 11. etape, der sendte ham ud af løbet et par dage senere. Da han kom ud af vognen, lod hans kropssprog alle vide, at det var slut. Det var i pressecent­ret på en hviledag i 2007, at det blev annonceret, at Alexandr Vinokurov var testet positiv for bloddoping, og samme sted blev Michael Rasmussen ristet over en sagte ild, da den internatio­nale presse også i 2007 afhørte ham om hans opholdsste­der og hans advarsler for ikke at stå til rådighed for dopingkont­rol.

 ??  ?? FOTO: RITZAU SCANPIX/CHRISTIAN HARTMANN
FOTO: RITZAU SCANPIX/CHRISTIAN HARTMANN

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark