Tour de France Magasinet

SIDSTE UDKALD FOR SPRINTERNE

-

For 44. gang slutter Tour de France på pragtboule­varden Champs-élysées i Paris, og lige så længe har den førende rytter i bjergkonku­rrencen kørt i en hvid trøje med røde prikker. Det vidner om løbets betydning i Frankrig, at arrangører­ne hvert år får bystyret til at lukke store arealer af det centrale Paris af for at en flok cykelrytte­re kan køre om kap. Traditione­lt er sidste etape ren paradekørs­el, indtil feltet rammer brostenene på Champs-élysées. Klassement­rytterne holder sig typisk i ro hele vejen og sikrer blot, at de ikke sætter noget til, men der er dog eksempler på, at den gule trøje spiller med musklerne. Bradley Wiggins kørte ‘leadout’ for Mark Cavendish i 2012 med risiko for at sætte sin Tour-sejr på spil med et styrt på de glatte brosten. Bernard Hinault er en anden, der ikke blot sad trygt og godt i feltet og rullede over stregen som samlet vinder, efter at sprinterne havde fået deres luns. To gange vandt han spurten på Champs-élysées iført den gule trøje, nemlig i 1979 og 1982. Den mest vindende rytter på Champs-élysées er briten Mark Cavendish, som sejrede i årene 2009-2012, mens den seneste vinder er hollandske Dylan Groenewege­n.

 ??  ?? FOTO: RITZAU SCANPIX/PHILIPPE LOPEZ
FOTO: RITZAU SCANPIX/PHILIPPE LOPEZ

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark