HÆNGTE SIG I CYKELKROG: HJERTESORG DREV TOUR-VINDER I DØDEN

Bjergkongen René Pottier havde verden for sine fødder, mens livsmodet forlod ham, fortæller myten, da hans kone tog sig en elsker, mens han kørte Tour de France

I 1905 vandt René Pottier evig berømmelse som den første, ganske vist uofficielle, bjergkonge i Tour de France, og året efter lagde han alen til sin popularitet, da han vandt løbet samlet i overlegen stil. Pottier havde da opnået alt, hvad han havde kunnet drømme om, men jordisk gods og tilbedende blikke gjorde ikke den unge franskmand lykkelig. 25. januar 1907 fandt man Pottier hængende død fra den krog, hvorpå han efter træning normalt hængte sin cykel i Peugeot-holdets hovedkvarter i Levallois-perret i udkanten af Paris. Blot 27 år var han, da han valgte at gøre en ende på sit liv. Han efterlod ingen note, ingen fork laring, men hans bror, André, lod forstå, at det var kærlighedssorg, der havde drevet René i døden. Pottier havde i marts 1905 giftet sig med syersken Marie Zélie Herbert fra LevalloisPerret. Efter alt at dømme var René Pottier ingen festlig mand at være gift med. Han var fåmælt, altid seriøs og sjældent smilende. Sine sejre fejrede han i stilhed og med alvorlig mine, og han fik i feltet tilnavnet ‘Manden, der aldrig ler’. Hans lange fravær fra hjemmet på grund af træning og cykelløb drev efter sigende hustruen i armene på en elsker. Dette svigt var mere, end Pottier kunne bære, og han valgte derfor den ultimative flugt. Således tolkede store dele af pressen Andrés bemærkninger om de ‘sentimentale årsager’, der lå bag tragedien. Om historien er sand, svæver i det uvisse. Ikke længe efter tragedien indviede Tour-direktør Henri Desgrange et mindesmærke for Pottier på toppen af Ballon d’alsace, som officielt er det første bjerg i Tour de France. Pottier nåede i 1905 til alles forbløffelse toppen uden at sætte en fod på jorden, og året efter gentog han bedriften i en så voldsom kraftudladning, at han på sin op mod 20 kilogram tunge cykel med ét gear overhalede den bil, som Desgrange lod sig fragte mod toppen i, skriver Les Woodland i ‘Tour de France: The Inside Story’. Da var han i gang med en sand magtdemonstration. Det var tredje etape af løbet, og Ballon d’alsace var den største forhindring på en 416 kilometer lang etape fra Nancy til Dijon. Han nåede i mål 48 minutter før nummer to, Georges Passerieu. Det var hans anden af fire etapesejre i træk i løbet. Han vandt dertil løbets sidste etape til Paris. På femte etape fra Grenoble til Nice var han sine konkurrenter så overlegen, skriver Woodland, at han kørte dem en time bagud og derpå gjorde holdt ved en landevejskro for at nyde et glas vin. Først, da rivalerne dukkede op, sprang han i sadlen igen, men han nåede alligevel til mål næsten en halv time før nummer to, som i øvrigt igen var Georges Passerieu. Pottier havde ikke grund til at bekymre sig om den tid, han havde sat til, for dengang blev løbet afgjort med et pointsystem frem for tidtagning. Pottiers professionelle karriere varede kun et par år, men han satte dybe aftryk. Ud over Tour-sejren blev han nummer to i ParisRoubaix og nummer to i Bordeaux-paris. Derudover fejrede han store triumfer på banen i vinterhalvåret. René Pottier ligger begravet i Grez-surLoing, hvor han voksede op. Mindesmærket

for Tourens første bjergkonge er stadig at finde på toppen af Ballon d’alsace.