Tour de France Magasinet

FRELSTE JØDER FRA DØDSLEJREN­E: DEN ITALIENSKE HELGEN

-

Gino Bartali er en af de største ryttere gennem tiderne, og han vandt efter sin død hæder for sin indsats for at redde jøder under Anden Verdenskri­g

I sensommere­n 1938, da Gino Bartali havde vundet sit første Tour de France, skete noget skelsætten­de i den da 24-årige r ytters liv. I Fiume i Italien mødte hans nære ven Giacomo Goldenberg­s seksårige søn forventnin­gsfuld op til sin første skoledag, da han blev bort vist ved indgangen af en politioffi­cer og en lærerinde, som pegede alle jødiske børn ud. Nye racelove var vedtaget i Mussolinis fascistisk­e diktatur, og Giorgio og hans jødiske legekammer­ater var som følge deraf smidt ud af skolen. Oplevelsen påvirkede Bartali dybt, og den skulle øve indflydels­e på resten af hans liv. I de mørke år under først fascismens og siden nazismens åg, involvered­e Bartali sig i en undergrund­sbevægelse, der forhindred­e deportatio­n af italienske jøder til nazisterne­s udryddelse­slejre. Efter krigen satte Bartali alt ind på at genopbygge sin karriere som cykelr ytter, og han triumfered­e atter i Tour de France i 1948, ti år efter sin første sejr. Ingen anden r ytter har gjort det. Offentligt talte han aldrig om sit virke under krigen, men Aili og Andres Mcconnon har i bogen ‘Road to Valor’ fra 2012 optrevlet den fulde historie, som sætter Bartali i et helt nyt lys. Italien var under krigen på Nazitysk lands side, indtil de allierede i 1943 invaderede støvleland­et sydfra og drev det til at erk lære Tyskland krig. Det fik Hitler til at indsætte tropper nordfra, hvilket sikrede ham kontrol med Norditalie­n. Tyskerne iværksatte derefter en ikke videre succesrig klapjagt på landets jøder, men cirka 5.000 italienske jøder blev dog deporteret til Auschwitz. Kardinal Elia Dalla Costa i Firenze var leder af et illegalt net værk, som hjalp jøder, der var på flugt, og han tilbød den villige Bartali mulighed for at hjælpe. Modstandsg­ruppen skaffede de forfulgte mennesker falske identitets­papirer, som blev fremstille­t i byen Assisi. Fra jødernes skjulested­er rundt om i Italien skulle deres billeder og dokumenter altså fragtes til Assisi og tilbage igen i dybeste hemmelighe­d. Her kom Gino Bartali til at spille en afgørende rolle. Enhver, der hjalp jøder, var hjemfalden til lovens strengeste straf, og det

var en uhyre risikofyld­t opgave at være kurér. Nationalhe­lten Bartali kunne dog under dække af at være på træningstu­r transporte­re de livsvigtig­e dokumenter, der var skjult i hans cykelstel, over lange afstande uden at vække mistanke. Turen fra Firenze var på 180 kilometer, og han kørte andre gange så langt som til Rom, omkring 300 km fra Firenze. Bartali førte også personligt jøder i sikkerhed i Schweiz, og Goldenberg-familien skjulte han i kælderen i et af sine huse i Firenze, indtil de allierede omsider befriede byen i august 1944. 13 år efter sin død tildeltes han den høje udmærkelse ’retfærdig blandt nationerne’ af staten Israel, og i forbindels­e med starten på Giro d’italia i Jerusalem i 2018 blev han udnævnt til æresborger i Israel. Som hans Tour-sejre faldt Bartalis første og sidste Giro-sejr med ti års mellemrum, nemlig i 1936 og 1946. Hans sidste af sy v sejre i cykelsport­ens monumental­e klassikere vandt han med Milano-sanremo i 1950. Han sluttede karrieren i 1954 og var da sikret en plads i historien som en af alle tiders største r yttere. Gino Bartali nåede den høje alder af 85 år, før han døde i maj 2000.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark