DØDEN I VEJKANTEN: TANKBIL MEJEDE TILSKUERE NED
Da dykkere fiskede et hovedløst barnelig op af en kanal i 1964 forstod et Frankrig lammet af chok, at Tour de France var blevet ramt af en ufattelig tragedie
Med millioner af tilskuere langs Tour-ruten hvert eneste år må det forbløffe, at der i løbets historie er sket blot få alvorlige ulykker og af dem kun et minimum med dødelig ud-
gang. Et mindesmærke på hjørnet af Route de Bergerac og Avenue des Maronniers i den lille by Port-de-couze i Dordogne vidner dog om en frygtelig undtagelse. Med ryggen til mindesmærket kan man på den anden side af landevejen til Bergerac skue ud over den smalle Lalinde-kanal, hvor en ulykke 11. juli 1953 ændrede tilværelsen for alle, der var til stede. Ni personer blev dræbt, da de på en smal bro i timevis havde ventet på at se Tour de France-feltet med stjerner ytterne Jacques Anquetil og Raymond Poulidor på tætteste hold. Et kvarter før feltet, som var i gang med 19. etape fra Bordeaux til Brive-la-gaillarde, forventeligt ankom til byen, skulle en tankbil med brændstof til gendarmeriets helikoptere passere broen. I alt for høj fart nærmede den sig broen, men få forstod faren. Sekunder senere var alt ragnarok. Klokken 13.10 pløjede tankbilen sig ind menneskemængden og rev op mod 40 forsvarsløse tilskuere med sig i kanalen. Tre børn var blandt de omkomne, skulle redningsfolk snart med gru konstatere. En dykker trak et hovedløst barnelig op af vandet, mens en anden redder fandt barnets hoved på en lille sti, der løb langs kanalen. Adskillige timer gik med eftersøgning og oprydning på ulykkesstedet, hvor Anquetil og Poulidor chokerede var stoppet sammen med resten af feltet, da de nåede frem kort efter katastrofen. Flere r yttere blev bragt så meget ud af fatning, at de apatiske blot stod og stirrede frem for sig. Anquetil måtte have assistance fra en anden r ytter, nemlig Pierre Everaert, før han kom i sadlen igen, skriver Les Woodland i ‘Tales of the peloton’ på cyclingnews.com. Løbsdirektør Jacques Goddet havde stoppet løbet, men vidste, at der kun var ét at gøre, nemlig at få det i gang igen. Det kom det med nogen forsinkelse, og længere ude ad ruten, skriver Woodland, ventede en tilskuer, der var uvidende om ulykken, utålmodigt på rytterne. Da de rullede forbi, overdængede han dem med skældsord i irritation over det sløve tempo. ‘Kom i gang, I svæklinge’, råbte han, og det fik Everaert til at miste besindelsen. Han steg af og begyndte at gennemprygle manden med sin cykelpumpe. Snart gav Anquetil en hånd med i afstraffelsen, skriver Les Woodland. ‘Denne 11. juli er det værste minde, Touren har givet mig,’ sagde Anquetil senere ifølge avisen Sud Ouest. Ud over de ni dræbte blev 13 personer kvæstet, flere alvorligt. En af de sårede var tankbilens chauffør, en 38-årig gendarm ved navn Guy Guichène. Han blev anholdt og bragt til af høring, og det stod snart klart, at det var for høj hastighed, der havde forårsaget ulykken. Guichène var en respekteret gendarm, gift og far til tre og tilknyttet gendarmeriets helikopterstation i La Teste, skriver Bernard Peccabin på bloggen La Dordogne Cycliste. Dagen efter tragedien udkæmpede Jacques Anquetil og Raymond Poulidor en legendarisk duel på Puy de Dôme i Centralmassivet. Poulidor slog Anquetil på etapen, men det var Anquetil, der vandt Touren i 1964, som da blev regnet for alle tiders mest intense opgør i cykelsporten.