‘FAR, HAN ER JO EN KANNIBAL'

MERCKX GØR SIT INDTOG:

Verdens mest vindende cykelrytter ryddede bordet, da han i 1969 omsider debuterede i Tour de France, og hans umættelige sejrstrang gav ham et tilnavn, som ikke var kærligt ment

Efter i foråret 1969 at have v undet MilanoSanremo, Paris-nice, Flandern Rundt og Liège-bastogne-liège g jorde Edouard Louis Joseph Merck x, bedre kendt som Eddy, omsider sin entré i Tour de France, og det g jorde han med manér, mildt sagt. Han vandt både det samlede k lassement, pointkonkurrencen, bjergkonkurrencen, kombinationskonkurrencen og prisen for mest angrebsivrige r y tter. Det var en magtdemonstration uden lige, og det var den, der sik rede ham tilnavnet ‘Kannibalen’. Historien, som Merck x selv fortalte i et inter view med New York Times i august 2011, er den, at hans holdkammerat Christian Raymond efter Touren fortalte sin 12-årige datter, at Merck x ik ke ville overlade noget til andre. Det fik pigen til at udbr yde: ‘Far, han er jo en kannibal ’.

Efterfølgende nævnte Christian Raymond sin datters kommentar over for et par journalister, og øgenavnet hang ved som en populær karakteristik af den altædende Merck x. Tilnavnet var måske præcist, men det var ikke kærligt ment, og belgiske Merck x vandt aldrig det franske publikums ubetingede kærlighed. Tværtimod blev han ofte anklaget for at ødelægge Tour de France på grund af sin succesrige, evigt aggressive kørestil, og i 1975 blev han endog overfaldet på Puy de Dôme i Centralmassivet, da en fransk tilskuer pludselig trådte frem og tildelte den forsvarsløse r ytter et hårdt slag i maven. Merck x hævdede siden, at overfaldet kostede ham chancen for at vinde Touren for sjette gang. Allerede i 1968 vandt den da 22-årige Merck x sin første Grand Tour, idet han sejrede i Giro d’italia og også vandt pointkonkurrencen og bjergkonkurrencen. Det år vandt han desuden Paris-roubaix, og alle vidste, at cykelsporten da var på vej ind i en ny æra, hvor alt ville blive målt og vejet i forhold til dette unikum, som var en komplet r ytter med evne til at konkurrere i alle discipliner og i ethvert terræn. I 1969 var Merck x på vej mod sin anden Giro-sejr, da han i en dopingkontrol i Savona blev testet positiv for fencamfamin, som minder om amfetamin. Inden 17. etape blev han uden appelmulighed trukket ud af løbet og idømt en måneds karantæne, hvilket betød, at han ikke kunne køre Tour de France. Merck x var fort vivlet og hævdede sin uskyld. Han var sikker på, at den positive test skyldtes en sammensværgelse. ‘De ville helt klart nødigt se mig vinde i 1969. Jeg blev tilbudt penge, hvilket jeg sagde nej til, og to dage senere testede jeg så positiv,’ sagde Merck x senere ifølge William Fotheringhams ‘Merck x – halvt menneske, halvt cykel ’. Savona-skandalen rejste en mediestorm, og Merck x fik endog sin regerings udtalte støtte. Dopingkontrol-proceduren viste sig snart at have været så behæftet med fejl, at kontrollen blev kendt ugyldig. Vejen til Tour de France lå åben for Merck x, og han debuterede i verdens største cykelløb med den klare ambition at udviske Giroen fra folks bevidsthed, og at vise, at han var dopingfri. Derfor lod han sig teste hver dag. Savona-skandalen ændrede for altid Merck x, skriver Fotheringham og citerer journalisten Marc Jeuniau: ‘Det, der var allersmukkest og allermest rent ved Eddy, hans naivitet, var forsv undet for altid.’ Før Savona, skriver Fotheringham, besad Merck x en barnlig entusiasme og legede sig gennem karrieren og livet. Det begyndte 50 kilometer øst for Bruxelles i landsbyen Meensel-kiezegem, hvor han blev født 17. juni 1945. Touren rullede gennem byen i 2015 for at markere 70-året for hans fødsel. Merck x var stadig spæd, da hans forældre flyttede fra byen, men i sin barndom elskede han at tilbringe tid på sin farmors gård i Meensel-kiezegem. Forældrene Jules og Jenny Merck x havde åbnet en købmandsforretning i Woluwe-saint-pierre i den østlige udkant af Bruxelles, og da han var stor nok, var det en selvfølge, at Eddy hjalp til i butikken. Skolen var en pine for den unge gut. Han havde svært ved at sidde stille i lang tid ad gangen og ville ud i det fri og cykle, løbe og udfordre sig selv. Han legede, at han var den belgiske cykelhelt Stan Ockers, når han drønede rundt med kammeraterne. Senere var det Jacques Anquetil, som var Eddys store helt. Som otteårig cyklede han hver dag til skole ad den stejle Kouterstraat, og han begyndte senere at køre varer ud for sin far. Han tog et job som bud for den lokale mælkemand,

og en dag havde han sparet sammen til sin første racercykel. Lørdag 1. oktober 1961 vandt Eddy Merck x sit første cykelløb, Petit-enghien. Han var 16 år gammel, og sejren blev den første af 80 som amatør. I karrieren, som strakte sig over 17 år, vandt han 525 løb ud af de omkring 1800 løb, han stillede op i. Nogle år var han tæt på at vinde halvdelen af alle de løb, han kørte. Merck x vandt som den anden rytter i historien Tour de France fem gange, før han blev stødt fra tronen af franskmanden Bernard Thévenet i 1975. Han vandt også Vuelta a España, fem udgaver af Giro d’italia og i alt 19 sejre i sportens fem monumenter. Endnu i dag har han rekorden i antal etapesejre i Touren (34) og antal dage i den gule trøje (96). Efter karrieren grundlagde han en cykelfabrik i eget navn. Han har promoveret cykelsport i Qatar og var afgørende for, at landet fik tildelt VM i 2016. Merck x sidder i bestyrelsen for cykelholdet Quick-step Floors.