Lars Bak

38-åri­ge LARS BAK har gen­nem­ført Tour de France syv gan­ge, hvil­ket gør ham til en af de dan­ske­re, der har fuld­ført f lest tu­re på de fran­ske lan­de­ve­je. Tour-ma­ga­si­net har talt med Lot­to-sou­dal-ryt­te­ren om for­ti­dens op­le­vel­ser og nu­ti­dens for­vent­nin­ger.

Tour de France Magasinet - - DE 180 SIDER - Tekst: Mar­tin David­sen

Lars Bak har ef­ter si­ne syv del­ta­gel­ser i Tour de France sta­tus af Grand Old Man blandt dan­sker­ne i Tour-fel­tet. Den er­far­ne hjæl­pe­ryt­ter for­tæl­ler her, hvor­for op­le­vel­ser­ne på den fran­ske as­falt er de stør­ste i hans cy­kel­liv.

Hvad gør Tour de France til no­get spe­ci­elt?

”Jeg de­bu­te­re­de selv først som 31-årig, og jeg kan hu­ske, at jeg i åre­ne in­den al­tid blev spurgt af me­nig­mand, om jeg hav­de væ­ret med i Tour de France. I man­ge men­ne­skers øj­ne, er man først en rig­tig sej cy­kel­ryt­ter, hvis man har kørt Tour de France. Man kan godt for­tæl­le, at man har kørt Pa­ris-rou­baix el­ler Vu­el­ta a Es­paña, men man bli­ver ba­re blåstemp­let hos me­nig­mand, hvis man har kørt det her løb. Der­for drøm­mer al­le om at kø­re det. Det er den tred­je­stør­ste sports­be­gi­ven­hed i ver­den ef­ter OL og VM i fod­bold, og Lot­tos ma­na­ger har en­gang for­talt, at 70-80 pro­cent af de­res sponsora­ter er ba­se­ret på Tour de France, for­di eks­po­ne­rin­gen er så sinds­syg. Det bli­ver vist i al­le lan­de. Tou­ren er ba­re årets høj­de­punkt. Det er i for­bin­del­se med Tou­ren, at cy­kel­sponso­rer­ne kom­mer med det vil­de­ste og ny­e­ste grej. Stres­sni­veau­et er helt an­der­le­des i for­hold til al­le an­dre løb, for for­vent­nin­ger­ne er me­get hø­je. Hvis man gør to-tre go­de ting i lø­bet af Tour de France, bli­ver det gan­get op med ti, for det fyl­der ba­re me­re, end hvis man la­ver ti go­de ting un­der Giro d'ita­lia. Gør man det godt i Tou­ren, er man blandt ver­dens bed­ste cy­kel­ryt­te­re, så der er go­de mu­lig­he­der for at eks­po­ne­re sig selv.”

Hvor­dan er det at væ­re en del af Tou­ren?

”Det er ben­hårdt. Det er Giro d'ita­lia og­så, men i Tour de France er cy­kel­lø­bet ba­re vildt fra før­ste ki­lo­me­ter. Po­si­tions­kam­pen be­gyn­der med det sam­me, og der er så me­get stress på. Der er van­vit­tigt man­ge til­sku­e­re, hvil­ket bå­de gør det rig­tig fedt og rig­tig far­ligt. Der er så man­ge ka­me­ra­er, og der­for vil sport­s­di­rek­tø­rer­ne ha­ve, at man sid­der for­re­st i fel­tet, så hol­det bli­ver eks­po­ne­ret så me­get som mu­ligt. Tou­ren er an­der­le­des på grund af stres­sni­veau­et og de man­ge styrt, der er i lø­bet af den før­ste uge. Nog­le gan­ge sy­nes man, at en eta­pe på pa­pi­ret er let, men så er der må­ske sinds­sygt man­ge styrt, for der er næ­sten al­tid no­get, der gør, at det al­li­ge­vel bli­ver en me­ga­hård eta­pe. Al­le 200 ryt­te­re, der stil­ler til start, har Tour de France som årets høj­de­punkt, så de kom­mer i den bedst mu­li­ge form og er top­mo­ti­ve­re­de. Der­for er al­le go­de. Der er in­gen dår­li­ge cy­kel­ryt­te­re i Tour de France.”

Hvad er dit bed­ste min­de fra Tour de France?

”Det er fra det før­ste år, hvor jeg kør­te Tour de France (2011, red.). På sid­ste eta­pe blev jeg hen­tet med halvan­den ki­lo­me­ter til mål på ChampsÉlysées. Vi vandt seks eta­per i min før­ste Tour, og det var fan­de­me fedt. Jeg kom med i et ud­brud på sid­ste eta­pe og sad med i lang tid, hvor jeg kør­te væk til sidst. Det var en stor må­de at slut­te af på. Vi hav­de et godt hold, Ca­ven­dish var den bed­ste sprin­ter, og jeg blev selv num­mer fi­re på en eta­pe. Det var en god de­but, og det var sgu stort at kø­re ind på Champs-élysées – og­så på æres­run­den bag­ef­ter, hvor de dan­ske fans råb­te og huje­de. Det gav gåsehud på ar­me­ne, for det var vir­ke­lig fedt og en stor be­drift at nå til Pa­ris og fuld­fø­re Tour de France.”

Hvor­for er det gå­et så godt for dansk cyk­ling i 2018?

”I lø­bet af de se­ne­re år har man­ge dan­ske ung­doms­ryt­te­re kla­ret sig rig­tig godt til EM, VM og Ju­ni­or Wor­ld Cup, så det har væ­ret un­der­vejs i et styk­ke tid. Vi har ven­tet på, at de un­ge vil­le slå igen­nem, og nu er der kom­met en slags Bjarne Riis/rolf Sørensen-ef­fekt, hvor der har væ­ret en stærk in­tern kon­kur­ren­ce. Al­le ryt­te­re er spredt ud på al­le mu­li­ge hold, og vi har

næ­sten en dan­sker på hvert an­det Wor­ld Tour­hold. Det gør, at man skal step­pe op, hvis man vil frem i hie­rar­ki­et. Kul­det med Mads Würtz, Mads Pedersen, Magnus Cort og Mi­cha­el Val­gren er nog­le go­de dren­ge. De er pro­fes­sio­nel­le, de ved, hvad de vil, og de har selv­til­lid. De gør det ba­re godt, og de mo­ti­ve­rer hin­an­den, så der er man­ge, der har skabt go­de re­sul­ta­ter.”

Hvor­dan kom­mer dan­sker­ne til at kla­re sig i årets Tour?

”Vi må se, om Asta­na får fi­re dan­ske­re med, for al­le fi­re har sinds­sygt me­get at by­de på. Tou­ren er spe­ci­el, for­di hvert hold of­te har en el­ler to kap­ta­j­ner, mens re­sten skal bak­ke dem hund­re­de pro­cent op, hvor­i­mod man i an­dre løb har me­re lø­se rol­ler. Val­gren er vok­set i Asta­nas hie­rar­ki, og han er ble­vet klas­ser bed­re som ryt­ter, så der er fle­re af de mel­lem­sto­re eta­per, hvor han vil ha­ve en stor chance for at vin­de. Man skal vi­se, at man har klas­sen, men man skal og­så ha­ve lov til det, og så gæl­der det om at gri­be chan­cen. Det tror jeg, at Val­gren gør.”

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.