Søren Kragh Andersen

Som 23-årig står SØREN KRAGH ANDERSEN foran sit første Tour de France. Den unge fynbo er en del af et talentfuldt kuld i dansk cykling, og vejen til karrierens foreløbige højdepunkt har været lang. Tour-magasinet har talt med Tour-debutanten om talentet,

Denne sommer skriver Søren Kragh Andersen sig ind i cykelhistorien, hvor han slutter sig til den efterhånden lange liste af danske ryttere, der har deltaget i verdens største cykelløb. Det har han arbejdet hårdt for gennem lang tid. Men selvom Tour-deltagelsen er noget specielt, er sommerens store løb også et spørgsmål om at arbejde hårdt, håndtere presset og bevare fokus, for det er netop det, der har ført ham så hertil.

Hvad er dine forventninger til årets Tour de France?

”Det bliver hårdt. Jeg kørte min første Grand Tour sidste år i Vueltaen, og disse løb er bare hårde. Jeg tror, at Touren bliver hårdere mentalt. Det bliver en udfordring rent psykisk i forhold til presset. Jeg g skal være hjælperytter, så det tager selvfølgelig lidt af presset af, men jeg tror stadig, at det bliver hektisk.”

Hvorfor er det lykkedes dig at nå hertil? Hvad har det krævet?

”Jeg har arbejdet hårdt, og så elsker jeg bare at sidde på min cykel. Det er måske det oppe i hovedet, som gør forskellen. Det handler om timerne, man træner og detaljerne, som man går op i. Man skal ofre rigtig meget t og stadig synes, at det er så sjovt, at man ikke tænker over r alt det, man ofrer. Hvis man begynder at tvivle på, om det er det værd, daler niveauet. For mig er det det hele værd hver dag.” ”Jeg træner solen sort hele året rundt, og jeg bor langt t væk fra familie og venner. Det er sjældent, at jeg kan gå i byen og feste som en 23-årig, og jeg kan ikke altid gøre, hvad jeg har lyst til. Folk forventer enter noget af mig, og jeg skal fungere i samarbejde med holdet, diætister, ister, trænere og så videre. Der er meget pres på én, når man er ung. Man n skal lære at håndtere det ret tidligt som sportsmand. Normale mennesker nesker ville dø, hvis de skulle håndtere et lignende pres i den alder. Unge ge cykelryttere arbejder hårdt for det.”

Hvad er dit eget forhold til Tour de France?

”Det er jo kæmpestort. Det er så stort, at jeg ikke rigtig ig kan forestille mig det, før jeg står på startstregen. Hvis jeg kommer dertil, ertil, og det hele lykkes, vil det være en drengedrøm, der går i opfyldelse. Da jeg var helt lille, var jeg med min familie på cykelferie i Pyrenæerne, hvor vi også så Tour de France og stod på landevejen og så feltet køre op ad bjergene. Det var meget stort for mig som barn at se cykelrytterne, og det gav mig gåsehud, når jeg forestillede mig, at jeg en dag kunne få lov at køre op ad de bjerge med en masse tilskuere. Da jeg var yngre, tænkte jeg tit, at der var noget specielt over de der cykelryttere; hvordan trænede de? Hvad spiste de? Hvad for noget tøj havde de på? Nu er jeg selv en del af det, og jeg kan mærke, at det også bliver hverdag.” ”Jeg tror, at det er vigtigt, at jeg holder fast i mig selv. Jeg vil ikke gøre det til noget specielt oppe i mit hoved, når først cykelløbet er i gang. Der skal jeg fokusere på at holde det så simpelt som muligt. Hvis jeg begynder at sige til mig selv, at det er helt specielt, kommer jeg til at være dårlig, for så glemmer jeg at gøre det samme, som jeg gør i alle andre cykelløb. Det bliver først for alvor noget særligt at køre Tour de France, hvis jeg gennemfører.”

Hvordan kommer danskerne til at klare sig i årets Tour de France?

”Jeg har store forventninger til Astana-holdet. Jeg tror, at de kommer til at køre stærkt. De har kørt stærkt hele året, og det ser ud til, de kan deres kram. Jeg håber, at jeg kommer til at gøre en god figur, for jeg har gode ben og har haft en god forberedelsesfase. Jeg er sund og rask, så jeg tror da på, at jeg kommer til at gøre det godt sammen med Team Sunweb. Men det er svært at forudsige cykelløb, og det er derfor, at det er så fedt; der er aldrig nogen, der ved, hvad der sker.”