Reportage: På besøg hos Magnus Cort
I ET PARALLELSAMFUND I GIRONA
MAGNUS CORT For er det en drøm, der går i opfyldelse, når han til sommer skal køre Tour de France. Det er et af karrierens foreløbige højdepunkter og resultatet af en længere rejse, der har bragt ham fra Bornholm til Girona i Spanien. Her har han slået sig ned i et dansk parallelsamfund og forsøger at bestige det næste trin på en karrieretrappe, der går stejlt opad.
”Jeg har faktisk aldrig været oppe på bymuren.” Efter at have spadseret rundt på brostenene i den gamle bydel i Girona, gør Magnus Cort et lille stop. Han nikker og kigger op i retning af bymuren, der blev opført helt tilbage i Romerriget som et vigtigt militæranlæg, men som i dag mest fungerer som en passage for byens mange turister. Bymuren er sammen med katedralen et af Gironas kendteste vartegn, og byen er fuld af folk i disse dage, hvor den årlige blomsterfest finder sted. Vi går rundt i en af de små parker i byen og ser forberedelserne til festivalen. Blomsterkranse sættes op, buskadser og træer bliver trimmet, og katedralen er spærret af, mens den bliver shinet op til festlighederne. De mange blomster giver byen en speciel duft, der blander sig med duften af nyfalden regn. Atypisk for årstiden ligger temperaturen lidt under tyve grader, og de grå skyer dominerer stadig. Magnus Cort har dog shorts på sammen med sin grå hættetrøje. "Det går nok," siger Cort med sin karakteristiske ro. Girona ligger i det nordøstlige Spanien, har knap 100.000 indbyggere og ligger en god times kørsel nord for Barcelona. Byen er kendt for sin middelalderlige bygningsstil, optagelser til den populære Hbo-serie Game of Thrones – og så de mange cykelryttere, der har gjort byen til deres base, deriblandt Magnus Cort. Den danske cykelrytter flyttede hertil, da han blev professionel i 2015 og sluttede sig til en større danskerkoloni.
Magnus Cort bor kun få hundrede meter fra bymuren, der omkranser den gamle bydel, og hvorfra man kan se ud over hele byen, men det er først denne torsdag i maj, at Cort begiver sig derop. Op ad de trin, som han ofte bruger som et sprogligt billede, når han skal beskrive sin cykelkarriere. En karriere, der for alvor tog fart i 2013 med to etapesejre i Post Danmark Rundt, og som også gav genlyd uden for Gironas bymur, da han i 2016 vandt hele to etaper i Vuelta a España. ”De to sejre er det største i min karriere indtil nu, fordi de kom oveni hinanden. Der var mange, der mente, det var mit gennembrud som cykelrytter, men sådan så jeg det ikke. For mig var det bare et trin på den trappe, jeg bliver ved med at gå op ad. Det var måske et større trin, end dem jeg havde taget indtil da, men det var omvendt også det, der lå næst for. På et eller andet tidspunkt skulle jeg jo derop,” forklarer Magnus Cort. Magnus Cort tager måske de næste trin på sin trappe denne sommer, når han, efter alt at dømme, skal køre Tour de France. Da han sidste år skrev kontrakt med Astana i stedet for at fortsætte hos Mitchelton-scott, var de franske bjerge og landeveje i juli måned en af årsagerne til, at han valgte det kasakhisk finansierede elitehold. ”Da jeg begyndte at tale kontrakt sidste år med Astana, sagde de, at Touren var en mulighed, og at de kunne se mig på deres Tour-hold, men det var ikke nogen klar aftale. Nogen gange kan man indskrive i kontrakten, at man skal køre visse løb, men sådan var det ikke her. Jeg vidste, det var en mulighed, og da vi i december og januar talte om løbsprogrammet, så var det Touren, vi sigtede efter. Jeg skulle køre op til det, de forventede, og det synes jeg også, jeg har gjort,” lyder det fra Magnus Cort med et for ham karakteristisk skælmsk smil, der ikke efterlader nogen tvivl om, at han mener, hvad han siger.
EN RIGTIG CYKELRYTTER
Selvom den endelige Tour-trup først udtages kort inden løbet, er den 25-årige dansker begyndt at forberede sig på den forestående debut og den opmærksomhed, der følger med. I Gironas bybillede er der ikke mange af de lokale, der genkender den blonde bornholmer, når han slentrer rundt i byen eller kommer cyklende på sin sølvgrå cykel. Heller ikke selvom to sejre i Vuelta a España i en periode gav ekstra interesse.
”Når folk hernede hører, jeg er cykelrytter, spørger de mig med det samme, om jeg kører Tour de France. Så siger jeg til dem, at det gør jeg ikke, og så er det, som om, de tror, at jeg bare kører rundt på en cykel lidt for sjov. Så jeg glæder mig sindssygt meget til Touren og til at fortælle folk, at jeg endelig er en rigtig cykelrytter,” siger Magnus Cort med et grin. Som for så mange andre cykelsportsinteresserede var det netop Tour de France, der først fangede Magnus Corts opmærksomhed. I hjemmet på Bornholm var det etapeløbet i Frankrig, der kørte i Tv'et i sommerferien hos familien, og særligt den første etape i 2005-udgaven, hvor Lance Armstrong kom hamrende forbi Jan Ullrich på en enkeltstart fra Frometine til Noirmoutier-en l'île, gjorde indtryk på den dengang 12-årige Magnus. Tanken om en dag selv at få lov til at prøve kræfter med verdens mest prestigefyldte cykelløb var plantet hos drengen, der dog ikke kørte rundt og drømte om at blive hverken Armstrong eller Ullrich. I stedet fokuserede han på sine jævnaldrende kammerater. Dem kunne han måle sig med, og det var jo alligevel dem, han skulle kunne slå, hvis han en dag ville være professionel. Hvis de kunne gøre det, kunne han også, lød ræsonnementet. Her 13 år efter den berømte enkeltstart får Magnus Cort så mulighed for at gøre det, han drømte om som ung knægt på Bornholm: at køre Tour de France. Det næste trin på trappen. ”Det er nok stadigvæk større at vinde to etaper i Vueltaen, men Touren er bare det største, man kan køre som cykelrytter. Nu har jeg jo ikke prøvet det endnu, men jeg har fået at vide, at den interesse, der er fra medierne under Tour de France, ikke kan sammenlignes med noget andet,” fortæller han og henviser til en undersøgelse, som hans daværende hold, Orica, foretog sidste år. Den viste, at cirka 80 procent af al den omtale, Orica fik i løbet af en cykelsæson, kom fra de tre uger, som Tour de France strakte sig over. Hvor meget af den omtale, der denne gang kommer til at handle om Magnus Cort, ved vi af gode grunde ikke. Han er primært med for at køre for Jakob Fuglsang, der jagter en podieplads i Paris, og det har han det også helt fint med, selvom han gerne kører sin egen chance, hvis muligheden byder sig. ”Jeg kunne da godt tænke mig at spurte lidt med i de helt rene massespurter, hvis ikke hol- det har brug for mig på de pågældende etaper. Måske særligt de lidt mere kuperede etaper, der kunne ligge godt til mig, men det afhænger jo meget af, hvordan Jakob er kørende. Så længe, han ligger godt til i klassementet, har vi ikke mandskab til at sætte os forrest i feltet og trykke igennem for at smide nogle af sprinterne. Jakob er førsteprioritet.” At det netop er Jakob Fuglsang, en landsmand, som Cort skal køre for, kommer kun til at gøre oplevelsen endnu større. ”Altså, jeg havde jo nok også sagt ja tak til en invitation til Tour de France, hvis det var Vincenzo Nibali, jeg skulle køre for, men det gør det da ekstra skægt, når det er en dansker. Jeg har ikke kørt så mange cykelløb med Jakob, men han er en dygtig cykelrytter, og jeg er sikker på, vi nok skal få et godt samarbejde.”
PARALLELSAMFUNDET
Da Tour-magasinet er på besøg i Girona, er Magnus Cort netop kommet hjem fra Tour de Yorkshire. På spisebordet står et lille cykelhjul af træ, som han fik for sin sejr på anden etape af det britiske løb. Det skal Cort nok finde en mere permanent plads til i lejligheden, også selvom det er det forkerte trofæ. Arrangørerne kom til at give ham trofæet for tredje etape, ”men det er sket før,” lyder det fra Magnus Cort, der egentlig ikke bruger så megen tid på trofæerne, når de først er i hus. Det glasfad, han fik for den ene af sine etapesejr i Vuelta a España, fungerer som frugtskål i lejligheden, mens han er i tvivl om, hvor det andet lige er henne. Lejligheden ligger midt i den gamle brostensbelagte bydel, hvor flere scener af den populære serie Game of Thrones er optaget. En serie, der har en lille koloni af danske skuespillere på rollelisten, på samme måde som Girona har sin helt egen lille enklave af danske cykelryttere. Niklas Eg, Casper Pedersen og Michael Carbel bor sammen i en lejlighed i nærheden, og Magnus Cort delte i en periode lejlighed med Michael Carbel, lige efter han var flyttet til Girona.