Reportage: På besøg hos Magnus Cort

I ET PARALLELSAMFUND I GIRONA

Tour de France Magasinet - - DE 180 SIDER - Ni­co­lai Lis­berg i Girona, Spa­ni­en Marc Rot­ger Tekst: Foto:

MAGNUS CORT For er det en drøm, der går i op­fyl­del­se, når han til som­mer skal kø­re Tour de France. Det er et af kar­ri­e­rens fo­re­lø­bi­ge høj­de­punk­ter og re­sul­ta­tet af en læn­ge­re rej­se, der har bragt ham fra Born­holm til Girona i Spa­ni­en. Her har han slå­et sig ned i et dansk parallelsamfund og for­sø­ger at be­sti­ge det næ­ste trin på en kar­ri­e­re­trap­pe, der går stejlt opad.

”Jeg har fak­tisk al­drig væ­ret op­pe på by­mu­ren.” Ef­ter at ha­ve spad­se­ret rundt på bro­ste­ne­ne i den gam­le by­del i Girona, gør Magnus Cort et lil­le stop. Han nik­ker og kig­ger op i ret­ning af by­mu­ren, der blev op­ført helt til­ba­ge i Ro­mer­ri­get som et vig­tigt mi­li­tæran­læg, men som i dag mest fun­ge­rer som en pas­sa­ge for by­ens man­ge turi­ster. By­mu­ren er sam­men med ka­ted­ra­len et af Giro­nas kend­te­ste var­tegn, og by­en er fuld af folk i dis­se da­ge, hvor den år­li­ge blom­ster­fest fin­der sted. Vi går rundt i en af de små par­ker i by­en og ser for­be­re­del­ser­ne til festi­va­len. Blom­ster­kran­se sæt­tes op, bu­skad­ser og træ­er bli­ver trim­met, og ka­ted­ra­len er spær­ret af, mens den bli­ver shin­et op til fest­lig­he­der­ne. De man­ge blom­ster gi­ver by­en en spe­ci­el duft, der blan­der sig med duf­ten af ny­fal­den regn. Aty­pisk for års­ti­den lig­ger tem­pe­ra­tu­ren lidt un­der ty­ve gra­der, og de grå sky­er do­mi­ne­rer sta­dig. Magnus Cort har dog shorts på sam­men med sin grå hæt­te­trø­je. "Det går nok," si­ger Cort med sin ka­rak­te­ri­sti­ske ro. Girona lig­ger i det nor­døst­li­ge Spa­ni­en, har knap 100.000 ind­byg­ge­re og lig­ger en god ti­mes kør­sel nord for Bar­ce­lo­na. By­en er kendt for sin mid­delal­der­li­ge byg­nings­stil, op­ta­gel­ser til den po­pu­læ­re Hbo-se­rie Ga­me of Thro­nes – og så de man­ge cy­kel­ryt­te­re, der har gjort by­en til de­res ba­se, der­i­blandt Magnus Cort. Den dan­ske cy­kel­ryt­ter flyt­te­de her­til, da han blev pro­fes­sio­nel i 2015 og slut­te­de sig til en stør­re dan­sker­ko­lo­ni.

Magnus Cort bor kun få hund­re­de me­ter fra by­mu­ren, der om­kran­ser den gam­le by­del, og hvor­fra man kan se ud over he­le by­en, men det er først den­ne tors­dag i maj, at Cort be­gi­ver sig derop. Op ad de trin, som han of­te bru­ger som et sprog­ligt bil­le­de, når han skal be­skri­ve sin cy­kelkar­ri­e­re. En kar­ri­e­re, der for al­vor tog fart i 2013 med to eta­pe­sej­re i Post Dan­mark Rundt, og som og­så gav gen­lyd uden for Giro­nas by­mur, da han i 2016 vandt he­le to eta­per i Vu­el­ta a Es­paña. ”De to sej­re er det stør­ste i min kar­ri­e­re ind­til nu, for­di de kom oveni hin­an­den. Der var man­ge, der men­te, det var mit gen­nem­brud som cy­kel­ryt­ter, men så­dan så jeg det ikke. For mig var det ba­re et trin på den trap­pe, jeg bli­ver ved med at gå op ad. Det var må­ske et stør­re trin, end dem jeg hav­de ta­get ind­til da, men det var om­vendt og­så det, der lå næst for. På et el­ler an­det tids­punkt skul­le jeg jo derop,” for­kla­rer Magnus Cort. Magnus Cort ta­ger må­ske de næ­ste trin på sin trap­pe den­ne som­mer, når han, ef­ter alt at døm­me, skal kø­re Tour de France. Da han sid­ste år skrev kon­trakt med Asta­na i ste­det for at fort­sæt­te hos Mit­chelt­on-scott, var de fran­ske bjer­ge og lan­de­ve­je i juli må­ned en af år­sa­ger­ne til, at han valg­te det ka­sak­hisk fi­nan­si­e­re­de eli­te­hold. ”Da jeg be­gynd­te at ta­le kon­trakt sid­ste år med Asta­na, sag­de de, at Tou­ren var en mu­lig­hed, og at de kun­ne se mig på de­res Tour-hold, men det var ikke no­gen klar af­ta­le. No­gen gan­ge kan man ind­skri­ve i kon­trak­ten, at man skal kø­re vis­se løb, men så­dan var det ikke her. Jeg vid­ste, det var en mu­lig­hed, og da vi i de­cem­ber og ja­nu­ar tal­te om løbspro­gram­met, så var det Tou­ren, vi sig­te­de ef­ter. Jeg skul­le kø­re op til det, de for­ven­te­de, og det sy­nes jeg og­så, jeg har gjort,” ly­der det fra Magnus Cort med et for ham ka­rak­te­ri­stisk skælm­sk smil, der ikke ef­ter­la­der no­gen tvivl om, at han me­ner, hvad han si­ger.

EN RIG­TIG CY­KEL­RYT­TER

Selv­om den en­de­li­ge Tour-trup først ud­ta­ges kort in­den lø­bet, er den 25-åri­ge dan­sker be­gyndt at for­be­re­de sig på den fo­re­stå­en­de de­but og den op­mærk­som­hed, der føl­ger med. I Giro­nas by­bil­le­de er der ikke man­ge af de lo­ka­le, der gen­ken­der den blon­de born­hol­mer, når han slen­trer rundt i by­en el­ler kom­mer cyk­len­de på sin sølv­grå cy­kel. Hel­ler ikke selv­om to sej­re i Vu­el­ta a Es­paña i en pe­ri­o­de gav ek­stra in­ter­es­se.

”Når folk her­ne­de hø­rer, jeg er cy­kel­ryt­ter, spør­ger de mig med det sam­me, om jeg kø­rer Tour de France. Så si­ger jeg til dem, at det gør jeg ikke, og så er det, som om, de tror, at jeg ba­re kø­rer rundt på en cy­kel lidt for sjov. Så jeg glæ­der mig sinds­sygt me­get til Tou­ren og til at for­tæl­le folk, at jeg en­de­lig er en rig­tig cy­kel­ryt­ter,” si­ger Magnus Cort med et grin. Som for så man­ge an­dre cy­kel­sport­s­in­ter­es­se­re­de var det net­op Tour de France, der først fan­ge­de Magnus Corts op­mærk­som­hed. I hjem­met på Born­holm var det eta­pe­lø­bet i Frank­rig, der kør­te i Tv'et i som­mer­fe­ri­en hos fa­mi­li­en, og sær­ligt den før­ste eta­pe i 2005-ud­ga­ven, hvor Lan­ce Arm­strong kom ham­ren­de for­bi Jan Ul­l­rich på en en­kelt­start fra Fro­me­ti­ne til Noir­mou­ti­er-en l'île, gjor­de ind­tryk på den den­gang 12-åri­ge Magnus. Tan­ken om en dag selv at få lov til at prø­ve kræf­ter med ver­dens mest pre­sti­ge­fyld­te cy­kel­løb var plan­tet hos dren­gen, der dog ikke kør­te rundt og drøm­te om at bli­ve hver­ken Arm­strong el­ler Ul­l­rich. I ste­det fo­ku­se­re­de han på si­ne jæv­nal­dren­de kam­me­ra­ter. Dem kun­ne han må­le sig med, og det var jo al­li­ge­vel dem, han skul­le kun­ne slå, hvis han en dag vil­le væ­re pro­fes­sio­nel. Hvis de kun­ne gø­re det, kun­ne han og­så, lød ræ­son­ne­ment­et. Her 13 år ef­ter den be­røm­te en­kelt­start får Magnus Cort så mu­lig­hed for at gø­re det, han drøm­te om som ung knægt på Born­holm: at kø­re Tour de France. Det næ­ste trin på trap­pen. ”Det er nok sta­dig­væk stør­re at vin­de to eta­per i Vu­el­ta­en, men Tou­ren er ba­re det stør­ste, man kan kø­re som cy­kel­ryt­ter. Nu har jeg jo ikke prø­vet det end­nu, men jeg har få­et at vi­de, at den in­ter­es­se, der er fra me­di­er­ne un­der Tour de France, ikke kan sam­men­lig­nes med no­get an­det,” for­tæl­ler han og hen­vi­ser til en un­der­sø­gel­se, som hans da­væ­ren­de hold, Ori­ca, fo­re­tog sid­ste år. Den vi­ste, at cir­ka 80 pro­cent af al den om­ta­le, Ori­ca fik i lø­bet af en cy­kel­sæ­son, kom fra de tre uger, som Tour de France strak­te sig over. Hvor me­get af den om­ta­le, der den­ne gang kom­mer til at hand­le om Magnus Cort, ved vi af go­de grun­de ikke. Han er pri­mært med for at kø­re for Jakob Fuglsang, der jag­ter en po­di­e­plads i Pa­ris, og det har han det og­så helt fint med, selv­om han ger­ne kø­rer sin egen chance, hvis mu­lig­he­den by­der sig. ”Jeg kun­ne da godt tæn­ke mig at spur­te lidt med i de helt re­ne mas­ses­pur­ter, hvis ikke hol- det har brug for mig på de på­gæl­den­de eta­per. Må­ske sær­ligt de lidt me­re ku­pe­re­de eta­per, der kun­ne lig­ge godt til mig, men det af­hæn­ger jo me­get af, hvor­dan Jakob er kø­ren­de. Så læn­ge, han lig­ger godt til i klas­se­men­tet, har vi ikke mand­skab til at sæt­te os for­re­st i fel­tet og tryk­ke igen­nem for at smi­de nog­le af sprin­ter­ne. Jakob er før­ste­pri­o­ri­tet.” At det net­op er Jakob Fuglsang, en lands­mand, som Cort skal kø­re for, kom­mer kun til at gø­re op­le­vel­sen end­nu stør­re. ”Alt­så, jeg hav­de jo nok og­så sagt ja tak til en in­vi­ta­tion til Tour de France, hvis det var Vin­cen­zo Ni­ba­li, jeg skul­le kø­re for, men det gør det da ek­stra skægt, når det er en dan­sker. Jeg har ikke kørt så man­ge cy­kel­løb med Jakob, men han er en dyg­tig cy­kel­ryt­ter, og jeg er sik­ker på, vi nok skal få et godt sam­ar­bej­de.”

PARALLELSAMFUNDET

Da Tour-ma­ga­si­net er på besøg i Girona, er Magnus Cort net­op kom­met hjem fra Tour de Yor­ks­hi­re. På spi­se­bor­det står et lil­le cy­kel­hjul af træ, som han fik for sin sejr på an­den eta­pe af det bri­ti­ske løb. Det skal Cort nok fin­de en me­re per­ma­nent plads til i lej­lig­he­den, og­så selv­om det er det for­ker­te tro­fæ. Ar­ran­gø­rer­ne kom til at gi­ve ham tro­fæ­et for tred­je eta­pe, ”men det er sket før,” ly­der det fra Magnus Cort, der egent­lig ikke bru­ger så me­gen tid på tro­fæ­er­ne, når de først er i hus. Det glas­fad, han fik for den ene af si­ne eta­pe­sejr i Vu­el­ta a Es­paña, fun­ge­rer som frugtskål i lej­lig­he­den, mens han er i tvivl om, hvor det an­det li­ge er hen­ne. Lej­lig­he­den lig­ger midt i den gam­le bro­stens­belag­te by­del, hvor fle­re sce­ner af den po­pu­læ­re se­rie Ga­me of Thro­nes er op­ta­get. En se­rie, der har en lil­le ko­lo­ni af dan­ske sku­e­spil­le­re på rol­le­li­sten, på sam­me må­de som Girona har sin helt egen lil­le enkla­ve af dan­ske cy­kel­ryt­te­re. Nik­las Eg, Cas­per Pedersen og Mi­cha­el Car­bel bor sam­men i en lej­lig­hed i nær­he­den, og Magnus Cort del­te i en pe­ri­o­de lej­lig­hed med Mi­cha­el Car­bel, li­ge ef­ter han var flyt­tet til Girona.

Når Magnus Cort skal rundt i by­en, fo­re­går det som re­gel på sin sølv­grå cy­kel. Han har bo­et i Girona i si­den 2015, og ef­ter i en pe­ri­o­de at ha­ve delt lej­lig­hed med Mi­cha­el Car­bel, bor han nu sam­men med sin kæ­re­ste.

Giro­nas kli­ma og land­skab har gjort by­en til et til­holds­sted for fle­re pro­fes­sio­nel­le cy­kel­ryt­te­re, og by­en er og­så hjem­sted for en stør­re dan­sker­ko­lo­ni. I det for­gang­ne år er by­en og­så ble­vet kendt for et over­ra­sken­de suc­ces­rigt hold i Spa­ni­ens bed­ste fod­bol­dræk­ke, La Li­ga.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.