Tour de France Magasinet

AG2R

-

Når man har en kaptajn, som har vundet en Tour-etape de seneste tre sæsoner og er sluttet på podiet de seneste to, så er det klart hvor holdets fokus lægges. Og Bardet får nogle virkelig solide ryttere ved sin side i årets Tour de France. Tony Gallopin er kommet til fra Lotto Soudal, Silvan Dillier fik lidt af et gennembrud i Paris-roubaix, hvor han kørte sig til en andenplads efter Peter Sagan, selvom han havde siddet i udbrud nærmest hele dagen. Og så er det løjtnanten Alexis Vuillermoz samt Pierre Latour, der har vundet en bjergetape i Vueltaen og blev nummer tre i Katalonien Rundt samt nummer otte i Romandiet Rundt. Og så er der Oliver Naesen, den belgiske klassikers­pecialist, som bliver afgørende på brostenset­apen i årets Tour. Bardet har også selv vist store resultater i endagsløb og er en herlig, decideret væddeløber. Måske er det i år han får det ultimative gennembrud og vinder hjemlandet­s og verdens største cykelløb? En bedrift ingen franskmand har præsteret siden Bernard Hinault tilbage i 1985.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark