Regelbryderne

Vi ser det mere og mere: Regler er til for at brydes, hvis det gavner nationale interesser.

Det er en alvorlig trussel mod den internationale orden, som den møjsommeligt er bygget op efter Anden Verdenskrigs ødelaeggelser – og efter afslutningen på den kolde krig.

Det var institutioner som Nato og EU, der sikrede freden og velstanden i vores del af verden – og det var hele det regelsaet, der møjsommeligt blev opbygget af Øst og Vest i Helsingforsprocessen (CSCE og OSCE), som skulle sikre os mod gentagelser. Det blaeses der på, og det breder sig.

Der er et element af historieløshed i udviklingen, når vi ser på, hvad der sker i vores egen lejr. Det kaldes et ”folkeligt opgør med eliten” – men er det virkelig en acceptabel undskyldning for gradvist at skrotte det repraesentative demokratiske system, som dog har tjent os så godt i mange år? Det virker, som om de nye muligheder for, at alle kommer til orde i debatten – også med de mest outrerede synspunkter (laes blot mange af kommentarerne til denne blog!) – er løbet løbsk. ”Eksperter” og ”elite” er blevet skaeldsord, for nu har alle lige ret til at lade deres synspunkter styre debatten.

Men det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt den politiske debat i vores frie del af verden er løbet af sporet. Der er også tale om, at udemokratiske systemer andre steder i verden med staerke autokratiske ledere (Kina og Rusland) bevidst saboterer det internationale system, fordi de ser en fordel i at gøre det, og fordi de mener at kunne slippe godt fra det.

Det er dødsensfarligt, hvad vi ser lige nu – både i de små og store sager.

Uffe Ellemann-Jensen Danmarks tidigare utrikesminister i sin blogg om att allt fler länder struntar i att följa internationella lagar och överenskommelser.