STAERK HJERNE.

Når du traener, er det ikke kun kroppen, der kommer til at stå skarpere. Alt fra din hukommelse til dit humør får også et løft.

Fysisk aktivitet slår andre former for hjernegymnastik med flere laengder.

Når du dyrker motion, øger du chancen for at holde din hjerne skarp og frisk, også når du kommer op i årene. Indtil for nylig troede man, at hjernen uundgåeligt forfaldt, efterhånden som vi blev aeldre. Den nyeste forskning har dog vist, at vi selv kan gøre meget for at holde hjernen i topform – og noget af det bedste er at traekke i traeningstøjet.

Listen over gevinster ved at dyrke motion er alenlang. Musklerne bliver staerkere, hjertet bliver sundere, vi får mere energi, vi sover bedre, og vi forebygger alverdens sygdomme. Men hvad mange af os nok overser, er, at nogle af de største forandringer, når vi motionerer, sker oppe i hovedet.Vi bliver både bedre til at huske, laere nyt, koncentrere os og taenke kreativt samt til at forebygge stress og depression, når vi sørger for at vaere fysisk aktive med jaevne mellemrum. Motion er altså ikke alene den bedste garanti for, at du holder kroppen frisk og rørig på dine gamle dage, men også at du bevarer en skarp hjerne, så du mentalt har overskud til stadig at gøre alt det, du drømmer om. Og fysisk aktivitet slår andre former for hjernegymnastik med flere laengder, så laeg bare sudokuen fra dig, og hop i traeningstøjet!

Af alle de kognitive funktioner, der svaekkes med alderen, er hukommelsen det, der maerkes mest tydeligt. Det er i høj grad vores minder, der definerer, hvem vi er. I alle situationer, vi kommer ud for, vil hjernen sammenligne med, hvad vi har oplevet tidligere i livet. Mange af os frygter, at vi med alderen bliver ramt af alzheimer og demens – og saerligt hvis vi har naere slaegtninge, der er ramt. I virkeligheden spiller arvelighed dog en ret lille rolle. Hvad

der til gengaeld har betydning for, om du er i farezonen, er, om du holder dig fysisk aktiv. Det er først og fremmest de stillesiddende, der bør bekymre sig om risikoen for demens.At bevaegelse styrker hukommelsen, er dog ikke kun relevant i forhold til alzheimer og demens. Hukommelsen svaekkes for de fleste med alderen, uden at det handler om demens. Det område af hjernen, der kaldes hippocampus, og som kontrollerer indlaering og hukommelse, krymper. Blodforsyningen til hjernen bliver dårligere. Og kontakten mellem de forskellige områder af hjernen bliver forringet.

Hjerneceller dannes hele livet

Indtil for relativt få år siden så man hjernens aldersbetingede forfald som noget uundgåeligt.Vi måtte bare leve med, at hjernen langsomt, men sikkert skrumpede ind år efter år, og så kunne vi ellers krydse fingre for, at vi styrede uden om demens og andre alvorlige sygdomme i hjernen, når vi blev gamle. Heldigvis er budskabet i dag langt mere positivt: Hjernen både kan og skal holdes ved lige, og vi har selv stor indflydelse på, hvilken hjerne vi render rundt med i alle faser af livet.

Et gennembrud i videnskabens syn på hjernen kom i slutningen af 1990’erne, da svenske forskere fandt ud af, at vi danner nye hjerneceller hele livet. Når hjernens volumen begynder at skrumpe lidt allerede fra 25-årsalderen, skyldes det, at cellerne dør hurtigere, end der dannes nye. Forskerne fik tilladelse til at undersøge hjernerne hos fem afdøde patienter. Man fandt nydannede hjerneceller i hippocampus hos alle fem. Og de nye celler havde dannet forbindelse til andre og aeldre hjerneceller. Det store spørgsmål er jo så, om vi på nogen måde kan øge produktionen af nye hjerneceller og dermed bremse eller ligefrem vende hjernens aldersbetingede forfald. Det har senere forskning vist, at vi kan – og mirakelmidlet hedder motion.

I et af de studier, der har fastslået, at vi bogstaveligt talt kan traene hjernen yngre, undersøgte amerikanske forskere hjernerne hos 120 personer ved hjaelp af MR-scanning og målte størrelsen på hippocampus. Deltagerne blev herefter inddelt i to grupper, som det naeste år skulle følge hver deres traeningsprogram. En gruppe skulle konditionstraene tre gange om ugen, mens den anden gruppe skulle lave udstraekningsøvelser uden at få pulsen op. Et år senere blev deltagerne igen undersøgt. Gruppen, der havde konditionstraenet, var ikke alene kommet i bedre form, størrelsen på deres hippocampus var også øget med 2 procent. Hos gruppen, der kun havde lavet udstraekningsøvelser, var hippocampus derimod skrumpet med 1,4 procent i samme periode. Hos konditionsgruppen var hjernen altså ikke blevet

Det er først og fremmest de stillesiddende, der bør bekymre sig om risikoen for demens.

aeldre, men tvaertimod omkring to år yngre. Og jo bedre kondition personerne havde opnået, des mere var hippocampus vokset. Nok så vigtigt havde det også en praktisk betydning – personerne, der havde traenet konditionen, klarede sig bedre i test af evnen til at tage initiativ, planlaegge opgaver og holde koncentrationen. Og det havde hverken kraevet benhård intervaltraening eller lange, opslidende løbeture at booste hjernens skarphed. Faktisk havde konditionsgruppens traening blot bestået af tre ugentlige gåture i højt tempo af 40 minutters varighed.

Motion udløser hjernegødning

En lang raekke andre undersøgelser har de senere år bekraeftet, at motion gavner hukommelsen både på kort og lang sigt. Men hvorfor er motion egentlig så sundt for hjernen? En af forklaringerne er, at blodgennemstrømningen øges i kroppen og i hjernen, når du er fysisk aktiv. Dermed får hjernen mere energi, for blodet leverer både ilt og de naeringsstoffer, som hjernen kraever for at fungere optimalt. Motion fungerer også som en lille rengøringsdame på indersiden af dit kranium: Affaldsstoffer fra hjernevaevet bliver fjernet, og dit immunforsvar bliver styrket, hvilket hjaelper med til at uskadeliggøre fremmedlegemer og reparere småskader på hjernens nerveceller. Derudover danner musklerne stoffet brain-derived neurotrophic factor (BDNF), når de arbejder. BDNF bliver også kaldt ‘Substral for hjernen’. Stoffet hjaelper nemlig både eksisterende hjerneceller med at overleve og virker som ‘gødning’ for dannelsen af nye hjerneceller og forbindelser mellem dem. Det betyder, at BDNF gør os bedre til at huske og laere nyt, og formentlig påvirker det også vores humør.

Hvordan du skal traene for at høste de mange hjernegevinster, findes der ikke en faerdig opskrift på. Først og fremmest skal det slås fast, at al slags motion ser ud til at gøre en forskel, og selv almindelig hverdagsmotion og gåture kan have en effekt.Alligevel ser moderat til hård traening, der sender din puls i vejret og din kondition på prøve, ud til at påvirke hjernen saerligt positivt. Men det afgørende er ikke, om du kaster dig over løbeture, cykeltraening, roning eller noget helt fjerde. Helt generelt gaelder det nemlig, at når du kommer i bedre fysisk form – så kvitterer hjernen ved at blive endnu skarpere, sundere og staerkere.

Blodet leverer ilt og de naeringsstoffer, som hjernen kraever for at fungere optimalt.