Motion lindrer slidgigt på fire fronter

STAERKE MUSKLER STABILISERER LEDDET

Traening styrker musklerne omkring det gigtramte led. Derved udsaettes leddet for et kraftigere traek og tvinges til at gøre brusken staerkere for at kunne holde til traekket. Dette modarbejder slidgigtens nedbrydende effekt. Leddet bliver også bedre beskyttet, når musklerne og det omkringliggende vaev styrkes, og på den måde får det mere ro til at hele sig selv.

BEVAEGELSE ØGER SMIDIGHEDEN

Når slidgigten saetter ind, bliver leddet stift, og man får vanskeligt ved at bevaege det. Det starter en ond cirkel, hvor man bevaeger leddet mindre på grund af smerterne og derved ikke giver leddet mulighed for at opøve en smidighed, som kan reducere smerterne. Traening bryder den onde cirkel, og forsøg tyder på, at en større bevaegelighed i leddene er den afgørende årsag til – og ikke bare et tegn på – at slidgigten er i bedring.

HJERNEN FÅR BEDRE FØLING MED KROPPEN

Traening forbedrer hjernens fornemmelse for kroppens fysiske rammer, så man både bevidst og ubevidst har bedre styr på, hvilken position eksempelvis ens arme og ben befinder sig i. Flere undersøgelser tyder på, at en bedre kropsfornemmelse virker gavnligt mod slidgigt. Effekten skyldes muligvis, at hjernen har lettere ved at håndtere smerterne, når den samtidig kan maerke, hvilke stillinger der er de mest pinefulde. Det svarer til, at man bliver køre- eller søsyg, når hjernen får modstridende informationer fra syns- og balancesansen.

SIGNALMOLEKYLER DAEMPER INFLAMMATION

Slidgigt skyldes ikke bare mekanisk slid i leddene, men også en kronisk inflammation, som stresser brusken og bindevaevet. Inflammationen kontrolleres af immunforsvarets hvide blodlegemer, og flere forsøg har vist, at fysisk traening får dem til at udskille kemiske signalmolekyler, fx IL-10, som laegger en daemper på inflammationsprocesserne. På den måde bidrager traening direkte til at fjerne selve årsagen til slidgigt.