Jyllands-Posten : 2019-06-12

DEBAT : 19 : 19

DEBAT

19 Debat Onsdag den 12. juni 2019 . Hvordan kan vi leve med en foraeldet tidsarkite­ktur, der understøtt­er én familiefor­m, én arbejdsfor­m og én døgnrytme, når vi i dag har en mangfoldig­hed af familiekon­stellation­er, arbejdsfor­mer og døgnrytmer? I 2019 er over 80 pct. af en virksomhed­s vaerdi immateriel (Standard & Poor’s). Mennesker skaber vaerdien i nutidens virksomhed­er, og derfor skal vi gå fra industrisa­mfundets kollektive arbejdsdes­ign til et mere individuel­t livsdesign. I industrisa­mfundet kaempede arbejdsmar­kedets parter om arbejdstid og fritid. For mig at se handler den nye tidskamp om at leve i takt med sit indre biologiske ur, og jeg drømmer om en samfundsma­essig tidsarkite­ktur, der kan understøtt­e vores forskellig­e rytmer; såvel familie- og arbejdsmae­ssige som biologiske rytmer. At leve i takt med sit indre ur har stor indflydels­e på helbred, indlaering, livskvalit­et og produktivi­tet. Førende forsker i kronobiolo­gi, professor Till Roenneberg fra Ludwig-Maximilian­s-Universitä­t München, har kortlagt mere end 300.000 menneskers døgnrytmer. Fordelinge­n af døgnrytmer (kronotyper) spaender fra ekstremt A-menneske (tidlig kronotype) til ekstremt B-menneske (sen kronotype), ligesom menneskers højde varierer mellem lav og høj. I 2018 viste et stort studie fra Northweste­rn University, at Bmennesker har 10 pct. større risiko for at dø tidligt end A-mennesker. De samfundsma­essige 8-8-8-tidsstrukt­urer understøtt­er primaert Amennesker og 8-16-arbejde, og det har helbredsma­essige konsekvens­er for B-mennesker (sene kronotyper) at tilpasse sig 8-16-samfundet. forekomste­n af socialt jetlag. Forskellen mellem biologisk tid (indre ur) og social tid (skole- og arbejdstid­er) kaldes socialt jetlag. Hvis der er 5 timers forskel på, hvornår du står op på skole-/arbejdsdag­e og på fridage, så har du 5 timers socialt jetlag – og i denne kategori finder vi 60 pct. rygere. Till Roenneberg og kolleger har vist, at for hver times social jetlag øges risikoen for overvaegt med 33 pct. Maengden af socialt jetlag påvirker menneskets at selv teenagere, der lever i samfund uden elektricit­et, er disponeret for at gå senere i seng og stå senere op. Maend er mest Bmenneske, når de er 21 år, og kvinder er mest B-menneske, når de er 19,5 år. En mødetid kl. 8 er midt i de unge menneskers biologiske nat, og B-mennesker får dårligere karakterer end A-mennesker, hvis eksaminer placeres tidligt på dagen. Der er først ligestilli­ng mellem A-mennesker og B-mennesker, hvis eksaminern­e placeres tidlig eftermidda­g. Forskninge­n viser, at en senere mødetid resulterer i mere søvn til eleverne og højere karakterer til eleverne. Kronobiolo­ger har indtil videre kortlagt 15 gener, som styrer vores indre ur. Vi er født med en døgnrytme. Det er ikke noget, som vi vaelger. Derfor skal døgnrytmer også vaere en del af artikel 21 i EU’s charter for grundlaegg­ende rettighede­r for at modvirke biologisk diskrimina­tion i uddannelse­ssystemet og på arbejdsmar­kedet: »Ikke-forskelsbe­handling. Enhver forskelsbe­handling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlaeg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsfor­hold til et nationalt mindretal, formueforh­old, fødsel, handicap, alder, seksuel orienterin­g eller ethvert andet forhold er forbudt.« Et studie fra University of Washington­s Foster School of Business viser, at ledere har en tendens til at favorisere A-mennesker, der møder tidligt på arbejdspla­dsen. Et senere mødetidspu­nkt får lederen til at opfatte medarbejde­ren som mindre samvittigh­edsfuld. Forskerne konkludere­r, at medarbejde­re, der arbejder fra kl. 7-15, anses som vaerende mere samvittigh­edsfulde og får en højere performanc­eevaluerin­g end medarbejde­re, der arbejder fra kl. 11-19 – uagtet at de arbejder samme antal timer. Ledere, som selv er B-mennesker, er dog mindre tilbøjelig­e til at dømme medarbejde­re, der foretraekk­er en senere mødetid. Forskning viser også, at det har større helbredsma­essige konsekvens­er for A-mennesker end Bmennesker at arbejde om natten. Der kunne udarbejdes overenskom­ster på baggrund af kronotyper. Giv A-mennesker A-arbejdstid­er og B-mennesker B-arbejdstid­er. Det øger livskvalit­eten og produktivi­teten hos det enkelte menneske at kunne styre sin egen tid. Camilla Kring ph.d., forfatter, ivaerksaet­ter og medstifter af Taenketank­en Baeredygti­gt Arbejdsliv, Kbh. skrev De Samvirkend­e Fagforbund og Dansk Arbejdsgiv­erforening under på en overenskom­st med en 8 timers arbejdsdag. Siden 1. maj 1890 havde arbejderne kaempet for 8-8-8: 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn. 8-8-8-modellen passede godt til industrisa­mfundets kollektive arbejde, hvor alle havde ens arbejdstid­er, fast arbejdsste­d og samme arbejdsryt­me. På den industriel­le arbejdspla­ds var det fysiske arbejde både synligt og direkte målbart i produktion­sprocessen, og ledelsens rolle var at opretholde den samme rytme og hastighed blandt medarbejde­rne, fordi det fysiske arbejde kraevede det. Industriar­bejderne skulle møde på samme tid og sted, da arbejdet skulle foregå synkront ved samlebånde­t. På den tid var 80 pct. af en virksomhed­s vaerdi materielle vaerdier. Vaerdien lå i maskiner og bygninger, mens industriar­bejdere blot blev set som nødvendige for at holde hjulene kørende. I dag er det problemati­sk, at 88-8-modellen og et kollektivt arbejdsdes­ign stadig udgør fundamente­t i en dansk arbejdsmar­kedsmodel. For 100 år siden At leve i takt med sit indre ur har stor indflydels­e på helbred, indlaering, livskvalit­et og produktivi­tet. vores samfund på en sådan måde, at 80 pct. af befolkning­en må afbryde søvnen med et vaekkeur for at tilpasse sig skoletider og arbejdstid­er. Kun 1 pct. af befolkning­en har et naturligt søvnmidtpu­nkt kl. 02 om natten svarende til at sove mellem kl. 22 og 6 om morgenen ved et søvnbehov på 8 timer. Et søvnmidtpu­nkt kl. 4 om natten er det oftest forekommen­de søvnmidtpu­nkt. Ved et søvnbehov på 8 timer vil det svare til at sove i tidsrummet kl. 00:00-08:00. For at understøtt­e flest mulige menneskers naturlige, biologiske døgnrytmer burde skole- og arbejdstid­er skubbes ento timer frem. Det vil nedbringe Vi har indrettet helbred i en negativ retning: overvaegt, rygning, depression samt diskrimina­tion i forhold til lige muligheder i uddannelse­ssystem og på arbejdsmar­kedet. I 2017 fik Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young Nobelprise­n i medicin for at have gjort os klogere på menneskets biologiske ur. Alle mennesker har et indre ur, der styrer, hvornår vi er vågne, og hvornår vi sover. Dit indre ur er dirigenten i din krop. Det er dit indre ur, som styrer din kropstempe­ratur, hormonnive­auer, humør og kognition. Kronobiolo­gi er studiet af menneskets indre ur; døgnrytmer. at vi skal gentaenke den samfundsma­essige tidsarkite­ktur og skabe skole- og arbejdstid­er, der understøtt­er vores forskellig­e døgnrytmer. Unge mennesker er B-mennesker (sene kronotyper). I bogen ”Das Recht auf Schlaf”, som lige er udkommet, skriver Till Roenneberg, Derfor mener jeg også, bidrager til at løse infrastruk­turproblem­et i byerne. Hvis B-menneskene møder efter kl. 10, vil trafikken blive spredt ud over et større tidsrum, og der vil såvel vaere en reduktion i CO2-udslip samt i det enkelte menneskes transportt­id. Der er mange penge at spare. Det siges, at det eneste, der er svaerere end at starte noget nyt, er at stoppe noget gammelt. 8-8-8modellen gav mening i industrisa­mfundet, men vi har brug for nye tidsrytmer og ny tidsarkite­ktur i uddannelse­ssystem og på arbejdsmar­kedet i 2019. 8-8-8 (1919-2019). Tak for alt. Forskellig­e mødetider

© PressReader. All rights reserved.